lukket

Kæmpeinsekter gør deres indtog

26. april 2021
Meterstore insekter er rykket ind i biodiversitetsområdet Inspiratorium i GIVSKUD ZOO – ZOTOOPIA. Det nye blikfang skal hjælpe med at styrke formidlingen.

En mariehøne, en flue og en hveps. Tre store insekter er rykket ind i biodiversitetsområdet Inspiratorium i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA.

- Det giver godt blikfang, og så håber vi, at de tre insekter vil skabe lidt opmærksomhed og måske også interesse for de små dyr hos vores gæster, siger biolog og formidler i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Lasse Stærdal Simonsen.

Skal skabe fascination
Netop interessen er vigtig i formidlingen, fordi den kan være med til at skabe en lyst til at hjælpe naturen;

- Hvis vi kan skabe interesse og fascination over disse små dyr gennem de store modeller, kan vi måske også skubbe lidt til gæsternes opfattelse af dem, så gæsterne får en større forståelse og respekt for disse små dyr, og viden om hvorfor de er så vigtige i naturen, siger Lasse Stærdal Simonsen og tilføjer:

- Måske kan vi også inspirere gæsterne til at styrke biodiversiteten selv ved for eksempel at skabe plads til insekter og fugle hjemme i haven – så giver de naturen en hjælpende hånd.

Gode til undervisning
Udover at give en ekstra dimension til Inspiratorium-området, ser biologen også gode muligheder for at benytte de store insekter til undervisning i parken.

- Godt nok er de nye kæmpeinsekter ikke helt anatomisk korrekte og fuldt detaljerede. Men de giver en rigtig god opfattelse af insekterne, og skoleklasser kan se på insekterne sammen og tælle for eksempel ben og se på vinger. Det kan man ikke rigtig med 20 elever omkring en rigtig mariehøne.

Biodiversitetsområdet Inspiratorium ligger langs stien mellem områder P2 og P3 i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA.

 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Vi åbner den 21. marts! Nyt er Safari Camp, en ny art og opgraderede områder
13. marts 2026
Forventningerne er høje, og nedtællingen har været i gang et stykke tid for personalet i Givskud Zoo - Zo…
Når pingvinerne skal vaccineres, kommer de røde veste frem
11. marts 2026
Pingvinerne i Givskud Zoo - Zootopia har netop været igennem det årlige sundhedstjek.
Nu er løveflokken samlet
04. marts 2026
For et stykke tid siden fik vi en ny hanløve. Desværre udviste han ikke interesse for hunnerne. Men pludselig…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.