lukket

Ikke alle nyheder er lige gode

16. september 2026
Pingvinerne på Punta San Juan har måttet give op. Området, hvor de finder deres føde, er forsvundet.

 

 

Givskud Zoo Naturfond støtter et projekt for Humboldtpingviner i Peru, et projekt der hedder Punta San Juan.

Punta San Juan er en halvø, og oprindeligt har det været den mest succesfulde og vigtigste ynglestation for humboldtpingviner i naturen.

 

Men, Givskud Zoo - Zootopia har lige fået besked fra Punta San Juan om, at der ikke længere er nogen pingviner på Punta San Juan. De er alle smuttet, og det er de på grund af det vejrfænomen, som hedder El Nino.

 

Kim Skalborg Simonsen, der er biolog i Givskud Zoo - Zootopia, forklarer:

 

”Når dette vejrfænomen indtræffer, sker der det, at det meget næringsrige havvand, der kommer sydfra, og som pingvinerne lever af, bliver skubbet væk af varmere vand. Det gør, at pingvinerne ikke har noget at spise. I år har vi det, der hedder en super-El Nino. Det betyder, at der ikke er noget mad. De 200 reder, der har boet pingviner i og på, er nu alle tomme”.

 

Forskere peger på klimaforandringer

Forskere mener, at El Nino hænger sammen med klimaforandringer, og at den her variation mellem El Nino og ikke El Nino gør, at balancen er skubbet. El Nino forekommer oftere nu, og når den kommer, så bliver den kraftigere.

 

”I år kan vi forvente en El Nino, der er så hård, at vi på klimaet også kommer til at mærke den her i Danmark”, siger Kim Skalborg Simonsen.

 

Han forklarer, at pingvinerne på Punta San Juan har opgivet. De er gået til havs, men at Givskud Zoo Naturfond bliver ved med at støtte projektet.

 

”Det gør vi, fordi vi skal finde ud af, hvad vi kan gøre for pingvinerne. Kan vi gøre noget et andet sted? Kan vi lave noget forskning, som gør, at vi kan hjælpe pingvinerne på den lange bane”, forklarer Kim Skalborg Simonsen.

 

 

Punta San Juan og projektet, Givskud Zoo Naturfond støtter. Læs mere her. 

 

Hør Kim Skalborg Simonsen fortælle om situationen i Punta San Juan her.

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Givskud Zoo Naturfond støtter op om genudsætning af przewalskihesten
30. oktober 2026
I GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA kan gæsterne opleve przewalskihesten, der har en helt særlig historie.
Familie sagde farvel med donation og mindeværdig dag
22. oktober 2026
En sidste gave: Familie har doneret penge til parken. Forleden aflagde de besøg for at mindes en særlig person…
Efterårsferien bliver giftigt sjov
09. oktober 2026
Fra den 10. til 18. oktober kan hele familien komme tæt på giftige dyr og deltage i sjove aktiviteter.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i hele den indeværende sæson