Åbent i dag: 10-17

Gorillaungen Bomani er pludselig død

28. juni 2017
Der er desværre blevet en mindre i GIVSKUD ZOOs gorillaflok. Gorillaungen Bomani er død, og nu skal det undersøges, hvad årsagen er.

 Allerede tirsdag morgen stod det klart, at der var noget helt galt med Bomani. GIVSKUD ZOOs dyrlæge Ditte-Mari Sandgreen blev tilkaldt - men hun kunne hurtigt se, at der ikke var meget at stille op.

- Han var helt slap, tæt på bevidstløs og lå på armen hos sin mor. Så vi valgte at tage mor og unge ind i den bagerste del af vores anlæg, så vi kunne holde øje med ham, og så de kunne få lidt ro. Men i løbet af få timer holdt han op med at trække vejret og døde, fortæller Ditte-Mari Sandgreen.

- Bomani døde meget pludseligt. Hele mandag var han frisk med god appetit, og deres faste dyrepasser lukkede dem ind mandag aften. Også her var der intet at bemærke. At vi finder ham helt slap tirsdag morgen, tyder enten på meget aggressiv hurtig sygdom, eller at der er tilstødt ham noget i løbet af natten til tirsdag, siger Ditte-Mari Sandgreen.


Kender ikke dødsårsagen
Moren Minnie bar rundt på sin unge, efter den var død. Men onsdag morgen lykkedes det dyrepasserne at hente den ud af anlægget, da moren fik noget at spise.

- Det er helt naturlig adfærd, at hun ikke vil slippe ham, da gorillaer holder deres små unger tæt til sig. Men vi ville gerne have ham ud så hurtigt som muligt, så vi kan få undersøgt, hvad der er årsag til, at han er død, siger Ditte-Mari Sandgreen og tilføjer:

- Vi ved endnu ikke, hvorfor han er død. Det kan for eksempel skyldes skader efter et fald, eller det kan skyldes sygdom. Det skal vi nu have undersøgt.  

Obduktion skal give svaret
Gorillaungen skal nu obduceres, så vi kan blive klogere på, hvorfor han døde.

- Det er vigtigt for os at vide, hvad der er årsag til, at Bomani døde, så vi kan forsøge at undgå gentagelser. Gorillaer er meget modtagelige for menneskelige sygdomme, og ungerne er ekstra sårbare. Så selvom vi har daglige forholdsregler omkring smittefare fra mennesker, så kan vi ikke være sikre på de ikke har været udsat for smitte. Det kan være noget så enkelt som en papirserviet, som er blevet brugt til at tørre næse, der er blæst ind i anlægget, forklarer dyrlægen.

I parken er der nu ekstra fokus  på gorillaerne, så vi kan sikre os, at resten af flokken ikke er i fare.

- Fordi Bomanis sygdomsforløb var så hurtigt, og han var sammen med flokken, kan det ikke udelukkes, at de andre gorillaer kan være blevet smittet. Derfor skal vi til bunds i, hvad der skete med Bomani, siger Ditte-Mari Sandgreen.

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Event: Hunde i zoo 2024
16. april 2024
Mød voksne hunde og små hvalpe, oplev actionfyldte demonstrationer og hør hundeeksperter fortælle, n…
Verdensmålsarena skal overdækkes
15. april 2024
Et større anlægsarbejde er netop gået i gang i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Parkens Verdensmålarena skal…
Fotograf skildrer GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i ny bog
11. april 2024
Som fotograf Mette Mørk selv udtrykker det, forsøger man at suge det hele til sig, når man besøger G…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.