Åbent i dag: 10-19

Gorillaunge død ved fødslen

25. november 2019
I længere tid var det ventet, at GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs gorilla Mawenzi ville få en unge. Da den endelig kom til verden, overlevede den desværre ikke fødslen.

 En tidlig efterårsmorgen, da gorillaernes faste dyrepasser i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA mødte ind, opdagede hun, at hunnen Mawenzi i løbet af aftenen eller natten havde fået en lille unge, som hun sad med. Desværre var ungen ikke i live. Da gorillaerne blev rykket ind i anlægget, lagde Mawenzi ungen fra sig, så dyrepasseren kunne tage den ud til undersøgelse.

- Mawenzi er førstegangsmor, og vi ved at ungerne har dårligere odds for overlevelse end hos en erfaren mor.  Det kan både skyldes fødselsbesvær eller en uerfaren mor, som ikke passer ungen godt nok. Men vi ærgrer os alligevel over, at det ikke lykkedes at få en sund og rask unge til flokken, siger dyrlæge i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Ditte-Mari Sandgreen. 

Et hændeligt uheld
Ungen var en lille han, som havde en fin størrelse og var fuldbåren. Ditte-Mari Sandgreen foretog en obduktion, som ikke viste en tydelig dødsårsag, og derfor blev flere prøver fra ungen sendt til analyse for at spore sig ind på en dødsårsag.

- Analysen viste, at ungen var helt normal udviklet og ikke havde været syg inden fødslen. Der var tegn på, at ungen havde forsøgt at trække vejret, men også at den desværre havde slugt fostervæske. Årsagen kan være at fødslen har været besværet og varet for længe, og det kan muligvis også have været en sædefødsel, forklarer dyrlægen og tilføjer:

- Ved mennesker vil sygehuspersonale hurtigt kunne gribe ind og suge fostervæsken ud eller hjælpe med vejrtrækningen ved en indlæggelse, men gorillaer føder uden indgriben, og venter gerne til om natten, hvor der er fred og ro i stalden. Så ungens død var et hændeligt uheld, som vi ikke havde forudset og nok ikke kunne have undgået.

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Vores gorilla Minnie har født en unge
29. juli 2026
Der er i dag kommet et nyt medlem til gorillaflokken i Givskud Zoo - Zootopia.
Vores giraf Twiga er død - hun faldt om på savannen 20 år gammel
14. juli 2026
Lørdag formiddag 11. juli mistede GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA en af parkens ældste giraffer, Twiga, som pludseligt…
Efter fire års venten: Nu er der igen løveunger i parken
02. juli 2026
To af flokkens tre hunner har født, og der er tale om en kuld-rig periode for løveflokken.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i hele den indeværende sæson