lukket

Gorillaerne får taget graviditetstest

25. juli 2017
En vigtig del af arbejdet i zoo handler om avl, så truede dyrearter kan bevares. Især er det glædeligt når den stærkt truede vestlige lavlandsgorilla yngler. Så dyrepasserne i GIVSKUD ZOO holder godt øje med flokken for at se, om der kan være unger på vej.

- Så, nu er der en, der tisser. Det er Minnie.

Tina Frisk skynder sig at finde en graviditetstest frem og holder den hen i det hjørne af staldgulvet, hvor der ligger lidt urin. Testen fungerer på samme måde som tests til mennesker; man vådter en strip, som så måler stofferne i urinen. 

- Der er ikke så meget væske, men det går da. Nu skal vi bare vente et minut og se, hvad testen viser, siger Tina Frisk.

Svært at teste alle
To af gorillaerne, Minnie og Chuma, er ganske gode til at tisse på steder, hvor Tina Frisk får en chance for at teste for drægtighed.
De andre hunner, Kahla og Mawenzi, tisser oftest på et underlag i stalden, der hurtigt suger væsken ned - og så er det umuligt at teste.

- Det er lidt et puslespil at få til at gå op. For det første skal jeg se, hvem der tisser, så jeg ved, hvem jeg tester. Og for det andet skal der være væske nok til at gøre strippen våd. Men det lykkes da indimellem, fortæller Tina Frisk.

Negativ test
Hannen Kipenzi har allerede parret sig med flere af hunnerne i den seneste tid. Dog er der ikke observeret parringer med Minnie, så sandsynligheden for drægtighed er lille. Og som ventet er testen også negativ denne morgen.

- Men vi tester videre og håber, at hun og de andre gorillaer allerede er eller snart bliver drægtige, siger Tina Frisk.

  
Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Givskud Zoo Naturfond støtter op om genudsætning af przewalskihesten
30. oktober 2026
I GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA kan gæsterne opleve przewalskihesten, der har en helt særlig historie.
Familie sagde farvel med donation og mindeværdig dag
22. oktober 2026
En sidste gave: Familie har doneret penge til parken. Forleden aflagde de besøg for at mindes en særlig person…
Efterårsferien bliver giftigt sjov
09. oktober 2026
Fra den 10. til 18. oktober kan hele familien komme tæt på giftige dyr og deltage i sjove aktiviteter.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i hele den indeværende sæson