lukket

GIVSKUD ZOOs nye kamel skal hedde.

16. marts 2017
.JAZZ. Navnet er valgt af eleverne fra 0. og 1. klasse på Givskud Skole.

- ­Nåerh, der er den.

Eleverne fra 0. og 1. klasse på Givskud Skole er betagede af den nytilkomne i kamelfolden i GIVSKUD ZOO. Den lille kalv er 12 dage gammel. Og nu skal den have sit navn. Dyrepasser Francois Lemonnier, som passer kamelerne, styrer slagets gang og beder børnene komme med forslag. Fingrene stryger i vejret.

Jørgen. Jonas. John. Jumba eller Jombu. Jeppe. Joen. Joba. Joel. Og Jazz.

Et drengenavn med 'J'
Klassernes besøg og opgave med at vælge navn til den nye kamel i GIVSKUD ZOO er ikke usædvanligt. Dyrepasser Francois Lemonnier plejer nemlig at få hjælp til at finde på nye dyrenavne i Givskuds lokale børnehave eller skole. 
Børnene har fået frit slag til at vælge et navn - dog er der to betingelser. Det skal være et navn, der passer til en kameltyr, for den lille ny er en han. Og så skal navnet begynde med 'J', fordi dyreunger i GIVSKUD ZOO ofte får navn med samme forbogstav som deres mor, da det gør det lettere at huske afstamning. Og kalvens mor hedder Josefine.

Vælger navn ved afstemning
Eleverne fra Givskud Skole har flere ideer til navnet. Og efter alle forslag er fremlagt, skal der stemmes. Francois Lemonnier udvælger de tre navne Jonas, Joen og Jazz til endelig afstemning. Og det store flertal af børnene foretrækker Jazz. Så det bliver den lille kalvs navn.  

Tak for hjælpen til 0. og 1. klasse på Givskud Skole.
Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Givskud Zoo Naturfond støtter op om genudsætning af przewalskihesten
30. oktober 2026
I GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA kan gæsterne opleve przewalskihesten, der har en helt særlig historie.
Familie sagde farvel med donation og mindeværdig dag
22. oktober 2026
En sidste gave: Familie har doneret penge til parken. Forleden aflagde de besøg for at mindes en særlig person…
Efterårsferien bliver giftigt sjov
09. oktober 2026
Fra den 10. til 18. oktober kan hele familien komme tæt på giftige dyr og deltage i sjove aktiviteter.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i hele den indeværende sæson