lukket

GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA vinder for tredje år i træk

05. november 2022
Årets uddeling af Børn i byen Prisen fandt sted i denne weekend ved et show på Design Museum Danmark. Og for GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA blev det til et hattrick, da parken igen i år løb med titlen som Årets Dyrepark 2022. 

Det er hjemmesiden Børn i Byen, der står bag showet og prisuddelingen, som holdes for 12. år i træk. Prisen skal ifølge Børn i byen hylde virksomheder og personer, der skaber glæde og gavn for børn og deres familier.
Hjemmesiden Børn i byen er især rettet til børnefamilier, og det er hjemmesidens brugere, der både har nomineret finalisterne i årets kategorier og også stemt på vinderne.

- Vi siger tusind tak til alle, der har nomineret og stemt på os. Vi er virkelig glade for, at vi for tredje år i træk får æren af at kalde os Årets Dyrepark. For os er det essentielt, at vores gæster har en god oplevelse, når de besøger os. Og især børnefamilier udgør en står del af vores målgruppe. Så det er rigtig skønt at vide, at mange nyder at besøge os og synes, at vi fortjener prisen. Det er vi meget stolte af og taknemmelige over, siger formidlings- og marketingchef i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Morten Hechmann Andersen.

Ved årets uddeling af Børn i byen Prisen var der 17 kategorier, herunder Årets dyrepark 2022, hvor GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA løb med sejren. De andre nominerede i kategorien bestod af et stærkt felt, nemlig Zoologisk Have i København, Odense Zoo, Den Blå Planet og Knuthenborg Safaripark.

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Vi åbner den 21. marts! Nyt er Safari Camp, en ny art og opgraderede områder
13. marts 2026
Forventningerne er høje, og nedtællingen har været i gang et stykke tid for personalet i Givskud Zoo - Zo…
Når pingvinerne skal vaccineres, kommer de røde veste frem
11. marts 2026
Pingvinerne i Givskud Zoo - Zootopia har netop været igennem det årlige sundhedstjek.
Nu er løveflokken samlet
04. marts 2026
For et stykke tid siden fik vi en ny hanløve. Desværre udviste han ikke interesse for hunnerne. Men pludselig…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.