lukket

GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA mangler heste til foder

14. juni 2021
For første gang i årevis mangler GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA foder til parkens rovdyr. Private indehavere af heste kan donere dyr, som alligevel skal aflives, men pt. er listen over donationer så kort, at der snart ikke er flere dyr tilbage. Derfor beder parkens dyrlæge om hjælp.

Korrekt fodring af dyrene i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA er naturligvis en af de største forudsætninger for, at de trives. Det er derfor noget, der er megen fokus på i parken. Løver og ulve er rovdyr, og skal gerne fodres med det mest naturlige foder, man kan give dem - nemlig aflivede, hele dyr.

I årevis har der været en månedlang venteliste, hvor private hesteejere har kunnet skrive sig på for at donere deres heste, som skulle aflives. Men den liste er nu skrumpet ind, så parkens dyrlæge, der er ansvarlig for fodring, beder om hjælp: 

- Det er selvfølgelig alvorligt, fordi vi vil gerne give vores dyr det allerbedste, og noget der styrker deres naturlige adfærd. Det gør det, når vi fodrer med hele, aflivede dyr. Så har du en hest, der skal aflives i den nærmeste fremtid, så beder vi dig betænke os, siger Ditte-Mari Sandgreen. 

Dyrlægen understreger, at dyrene ikke kommer til at lide nød, da hun ellers vil finde andre foderløsninger. Men dette kan være rigtig dyrt, hvilket ikke hjælper parkens økonomi i en presset coronatid. Derfor håber hun, at efterlysningen af heste i parkens nyhedsbrev og via facebook kan gøre nogle hesteejere opmærksomme på muligheden for at donere.  
  
Der er dog visse krav til heste, der doneres, blandt andet må de ikke være syge og få medicin, og hestene skal også have hestepas. 

For private kan donation til dyreparker være en fordel, da det ikke koster noget at donere, og dyreparken står selv for aflivningen. 

Det er muligt at læse mere og skrive sig op til donation her.

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Givskud Zoo Naturfond støtter op om genudsætning af przewalskihesten
30. oktober 2026
I GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA kan gæsterne opleve przewalskihesten, der har en helt særlig historie.
Familie sagde farvel med donation og mindeværdig dag
22. oktober 2026
En sidste gave: Familie har doneret penge til parken. Forleden aflagde de besøg for at mindes en særlig person…
Efterårsferien bliver giftigt sjov
09. oktober 2026
Fra den 10. til 18. oktober kan hele familien komme tæt på giftige dyr og deltage i sjove aktiviteter.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i hele den indeværende sæson