Åbent i dag: 10-17

GIVSKUD ZOO får ny direktør til maj

23. april 2024
Maj 2024 bliver en skelsættende måned for GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA; parkens nuværende direktør Richard Østerballe går på pension og overlader stafetten til Rasmus Nielsen.   

Onsdag den 1. maj 2024 får GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA ny direktør. Efter 33 år i parken har nuværende direktør Richard Østerballe valgt at træde tilbage. Hans efterfølger bliver Rasmus Nielsen. 
I de første uger af maj vil den nuværende direktør hjælpe den kommende direktør godt til rette i stillingen.  

Richard Østerballe har i mange år været et kendt navn i den danske zooverden og med i front ift. for eksempel bevaring af arter, dyrevelfærd og etik. Og han blev nærmest folkeeje ved DRs programmer om næsehornet Brutalis, som blev sendt til Afrika og den efterfølgende udsendelsesrække "Zoo bag kulisserne".


Hans efterfølger bliver Rasmus Nielsen, der er kendt fra etableringen af Knuthenborg Safariparks store cirkuselefantanlæg, som var massivt eksponeret i medierne. Rasmus Nielsen har været ansat i flere danske dyreparker og zoologiske haver. I de seneste år har han også drevet sit eget rejsebureau, Panorama Travel, som tilbyder naturrejser.  

Direktør Richard Østerballes afgang og direktør Rasmus Nielsens opstart markeres ved en reception i parken for indbudte gæster fredag den 17. maj 2024.

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Farvel til Richard og velkommen til Rasmus
01. maj 2024
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA har fået ny direktør. Richard Østerballe har overladt stafetten til Rasmus Sebasti…
Nu kan du opleve nil-letjer
30. april 2024
Når man kører på safarituren rundt i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, vil man fremover kunne opleve parkens nyeste…
Børneshow: Onkel Reje
30. april 2024
Lørdag den 11. maj byder GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA endnu engang på et underholdende sjov for hele familien, n…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.