Åbent i dag: 09.30-19

Givskud hylder Richard Østerballe

16. maj 2024
Givskud siger tak. Byens borgere hyldede i dag Richard Østerballe for hans markante aftryk på byen.

Igennem 33 år har Richard Østerballe både ”trukket i trådene” og været ansigtet udadtil for
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA. Det er svært at overvurdere GIVSKUD ZOOs og dermed Richards
betydning for vores by. Det skal vi takke ham for, når han nu vælger at gå på pension. 

Sådan lyder det i invitationen til en hyldest fra Givskud by til Richard Østerballe. 
I dag samledes byens børnehave, skole, handelsliv og en masse private borgere derfor for at sige tak for den mangeårige indsats til GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIAs afgående direktør Richard Østerballe. 

- Det er egentlig noget for noget. Givskud har fået så meget fra parken og vil også gerne give noget tilbage. GIVSKUD ZOO med Richard Østerballe i front har været en medvirkende kraft til at kunne få ting til at ske her i byen. Hvis der skulle gennemføres noget, hvis der skulle flyttes rundt på noget, løftes og så videre. Så har zoo altid været villig og stillet op. Hvis der har været brug for hjælp, er Richard ikke altid kommet selv, men så har han sendt nogle andre medarbejdere fra parken. Så han har altid hjulpet byen, og det skal han have tak for, siger Elin Søbye, som er med i initiativgruppen bag Givskud siger tak-eventen.

Temaet for hyldesten var dyr, og arrangørerne havde i invitationen opfordret både børn og voksne til at klæde sig ud. Og den opfordring blev imødekommet både af børnehaven, som var malet i ansigterne - og af nogle af GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIAs egne folk, som satte kulør på arrangementet med medarbejdere i giraf- og løvedragter. 

Ved arrangementet var der både taler, fotografering, uddeling af gaver, sange fra børnehaven og skolen. De sang blandt andet "Farvel og tak, og vi håber, at vi ses igen en anden gang." 

Der var også arrangeret forskellige aktiviteter. Blandt andet skulle direktøren køre gennem en keglebane på cykel. Han blev også iklædt næsehornskostume for at spille fodbold og lave forskellige lege sammen med børnene. 
Til slut blev der serveret kaffe, kage og sodavand til de fremmødte.  

- Jeg må sige, at jeg er ganske overvældet og glad. Det havde jeg slet ikke regnet med. Det er virkelig imponerende, så jeg sender en stor tak til alle her i byen, siger direktør Richard Østerballe. 

Fra weekenden er det slut med daglig gang i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA for Richard Østerballe, når han går på pension. Hans afsked markeres i parken i morgen eftermiddag ved en privat reception for indbudte gæster.  

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Vinder af Travelers' Choice Awards for fjerde år i træk
18. juli 2024
Vi har svært ved at få armene ned! Vi har nemlig modtaget Travelers' Choice Awards 2024.
Vores nye bantengko og -tyr er ankommet
08. juli 2024
Efter lang tids venten fik vi i sidste uge vores nye dyreart, banteng. Den sydøstasiatiske okseart kan nu opleves i…
Første pingvinunge får personligt armbånd på
04. juli 2024
Mens det at få armbånd på for mange i tiden er lig med adgang til en af sommerens festivaller, så er…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.