lukket

For første gang: pingvinunger kommer til verden

06. maj 2024
For første gang nogensinde er der kommet pingvinunger i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA.

Mandag den 6. maj 2024 kaldte dyrepasser Maja Lassen ud over radioen i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, så alle i parken kunne få nyheden; 

- Hej alle. Jeg vil lige fortælle, at vi starter ugen med en fantastisk nyhed. Vi har fået en pingvinunge. 

På sin morgenrundtur i humboldtpingvinernes anlæg opdagede dyrepasseren, at der under en af pingvinerne i redekasserne tittede en lille dunet unge frem.
Og efterfølgende dukkede endnu en unge op i en anden redekasse; 

- Der er to par, som har fået en unge hver, fortæller dyrepasseren. 

Det er første gang i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIAs historie, at der er kommet pingvinunger til verden i parken.
Der er flere par, der ruger lige for tiden, så det er muligt, at der kan komme flere unger. 
Det bliver dog ikke lige med det samme, at ungerne kan opleves;

- I de første ti uger, efter æggene klækker, bliver ungerne i redekasserne. Så hvis alt går vel, når vi et stykke hen på sommeren, før vi kan opleve de små nye beboere i humboldtpingvinanlægget, siger Maja Lassen. 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Vi åbner den 21. marts! Nyt er Safari Camp, en ny art og opgraderede områder
13. marts 2026
Forventningerne er høje, og nedtællingen har været i gang et stykke tid for personalet i Givskud Zoo - Zo…
Når pingvinerne skal vaccineres, kommer de røde veste frem
11. marts 2026
Pingvinerne i Givskud Zoo - Zootopia har netop været igennem det årlige sundhedstjek.
Nu er løveflokken samlet
04. marts 2026
For et stykke tid siden fik vi en ny hanløve. Desværre udviste han ikke interesse for hunnerne. Men pludselig…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.