lukket

Foderstationer til parkens egern

20. juli 2021
Nye foderstationer skal give gæster i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA mulighed for at opleve parkens mange egern.

To steder i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er der blevet opsat små foderhuse på pæle med reb udspændt mellem sig. De nye foderstationer er tiltænkt parkens mange egern, og de bliver brugt flittigt, så gæster kan se de små hurtige dyr på tæt hold.

- Vi har opsat de nye foderstationer af flere grunde. Først og fremmest giver det vores gæster mulighed for at opleve dyrene. Samtidig giver det os mulighed for at formidle både om dyrene og mere generelt om biodiversitet i Danmark, siger biolog i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Lasse Stærdal Simonsen.

En fordel for alle
Ved de små foderhuse skal egernene løfte taget op for at få fingre i maden. Husene fyldes jævnligt med nødder og blandede frø.

- Som sådan er det ikke nødvendigt med fodringen, for dyrene kan sagtens finde mad selv her i parken. Men ved at vi har etableret foderstationerne, giver det en lidt bedre mulighed for, at gæster kan opleve dyrene ret tæt på, fortæller Lasse Stærdal Simonsen og tilføjer:


- Det er lidt ligesom at fodre fugle hjemme i haven. De kunne sagtens finde mad selv, især fra foråret til efteråret. Men det er hyggeligt og interessant at se på dyrene, og så kan man jo lære noget om dem. Så det er nærmest win-win-win både for dyrene, som får snacks, for gæsterne som får en oplevelse og for os i parken, som får endnu en mulighed for at formidle om dyr og natur.

Foderstationerne er opsat midt i dinosaurparken ved området P3 og langs stien mellem områderne P1 og P2 – lige over for bongoanlægget.

 

 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Givskud Zoo Naturfond støtter op om genudsætning af przewalskihesten
30. oktober 2026
I GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA kan gæsterne opleve przewalskihesten, der har en helt særlig historie.
Familie sagde farvel med donation og mindeværdig dag
22. oktober 2026
En sidste gave: Familie har doneret penge til parken. Forleden aflagde de besøg for at mindes en særlig person…
Efterårsferien bliver giftigt sjov
09. oktober 2026
Fra den 10. til 18. oktober kan hele familien komme tæt på giftige dyr og deltage i sjove aktiviteter.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i hele den indeværende sæson