Åbent i dag: 09.30-19

Farvel til blågule araer

17. maj 2018
GIVSKUD ZOOs to blågule araer har forladt parken og er sendt til et nyt hjem i Zagreb i Kroatien.

Nogle lidt usædvanlige gæster tog i denne uge med flyveren fra Billund til Kroatien. Tre araer har forladt GIVSKUD ZOO og er fløjet til deres nye hjem i Zagreb Zoo i Kroatien. To blågule araer og en enkelt blåpandet dværgara.

- For at mindske transporttiden og dermed eventuel stress for dyrene mest muligt, blev fuglene fløjet til deres nye hjem, så de hurtigt kunne komme ud af transportkasserne og ud i deres nye anlæg, fortæller GIVSKUD ZOOs biolog, Kim Skalborg Simonsen, som hjalp med at pakke dyrene og gøre dem klar til afgang.

Pakningen i Givskud og selve transporten gik lige efter planen, og tilbagemeldingen fra Zagreb Zoo er, at fuglene har det fint i de nye omgivelser.
 
Farvel til en art, goddag til en anden
Afskeden med de to blågule araer betyder, at GIVSKUD ZOO ikke længere har denne art, da hannen og hunnen var de sidste i parken.

- Vi har haft blågule araer i flere år, men vi har valgt ikke længere at have dem i parken, da vi fremover ønsker at fokusere på mere truede papegøjearter, forklarer Kim Skalborg Simonsen. 

I Zagreb Zoo vil de gerne have de to fugle, fordi det er fint, avlsdygtigt par, som de vil prøve at yngle med.

I det anlæg ved P3, hvor de blågule araer var, kan gæster stadig opleve soldateraraer. Derudover arbejder GIVSKUD ZOO nu på i stedet at få blåstrubet ara.

- Vi vil gerne have de blåstrubede, fordi det er en truet art, som også har et avlsprogram. Derved kan vi hjælpe med at bevare arten og samtidig formidle om truede dyr, siger Kim Skalborg Simonsen.

Også farvel til en dværgara
Udover de to blågule araer havde Zagreb Zoo ønsket at få en blåpandet dværgara med i transporten til Kroatien. Her var der på forhånd udvalgt en han, og ligesom ved de blågule araer tog klargøringen til transporten kun ganske kort tid.

- I Zagreb vil de gerne arbejde videre med avl med de dværgaraer, de i forvejen har i zoo. Og da de ikke har en han, passede det godt at få en herfra, siger Kim Skalborg Simonsen.

GIVSKUD ZOO har flere blåpandende dværgaraer, så de kan fortsat opleves i parken ved det sydamerikanske område på P1.

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Vores nye bantengko og -tyr er ankommet
08. juli 2024
Efter lang tids venten fik vi i sidste uge vores nye dyreart, banteng. Den sydøstasiatiske okseart kan nu opleves i…
Første pingvinunge får personligt armbånd på
04. juli 2024
Mens det at få armbånd på for mange i tiden er lig med adgang til en af sommerens festivaller, så er…
Fodringer, fortællinger og nye aktiviteter
01. juli 2024
I sommerferien bliver der skruet op for både åbningstider og aktiviteter i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, så der…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.