Åbent i dag: 09.30-19

Event: Sammen redder vi verden 2023

15. august 2023
Tag familien med til en underholdende og lærerig dag i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, hvor I kan lege jer til ny viden om FN's 17 Verdensmål og kursen mod en mere bæredygtig verden. 

Leg med børnene og få ny viden gennem sjove aktiviteter. Prøv for eksempel de fjernstyrede små robotter og eller dyst med familien i kæmpe vendespil og puslespil. Det kan du ved eventen Sammen redder vi verden i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA lørdag den 26. og søndag den 27. august 2023.

- Ved eventen tager vi et alvorligt emne op, men vi prøver at gøre det på en underholdende måde, så det er både sjovt og lærerigt for vores gæster, og alle aldre kan deltage, fortæller tovholder på eventen, Marie Kristine Warming, der er biolog og formidler i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA.

Ifølge biologen skal eventen ikke opfattes som en løftet pegefinger, men derimod som inspiration for gæster;

- Vi kan ikke redde verden hver især, men hvis vi alle bidrager lidt, kan vi skabe større forandringer. Vi ved, at mange af vores gæster allerede er interesserede i mere bæredygtighed, men er usikre på, hvordan de kan gøre en forskel for natur og miljø. Det får de konkrete bud på i denne weekend. 

Udgangpunktet er Verdensmålene
Der tages udgangspunkt i nogle af FN's Verdensmål, der er oprettet for at hjælpe Jorden. Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN's 193 medlemslande til at arbejde målrettet mod en mere bæredygtig fremtid, hvor mennesker og natur ikke lades i stikken.

- Via leg og sjove aktiviteter prøver vi at fortælle om det, vi mennesker selv kan bidrage med for at gøre en forskel og sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling i verden. Vi har for eksempel fjernstyrede robotter, hvor det gælder om at sortere affald rigtigt. Det er jo også noget, man kan gøre derhjemme, fortæller Marie Kristine Warming og tilføjer:

- Vi får også besøg af de Grønne ninjaer, som er gode til at lege med børn om lære dem om bæredygtige valg. Der vil være smagsprøver og inspiration til, hvordan man kan lave mere klimavenlig mad. Og når nu vi er i en dyrepark, inddrager vi selvfølgelig også dyr; vi har en aktivitet, hvor gæster ud fra billeder skal prøve at hjælpe dyrene hjem til deres naturlige leveområder i Danmark - med en fiskestang, smiler biologen.

 



Program for Sammen redder vi verden den 26. og 27. august 2023

 Alle aktiviteter ved eventen Sammen redder vi verden foregår ved Verdensmålsparken på P3 fra kl. 11.00 til 16.00. Det er gratis at deltage, når entré til GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA er betalt.


Ninja-missioner - løs dem med de grønne Ninjaer
FN's Verdensmål - leg dig til viden
- Få robotterne til at samle skrald
- Læg kæmpe puslespil
- Spil kæmpe vendespil
- Hjælp dyrene hjem
- Vind et godt råd
- Fold en nip napper
Smagsprøver og inspiration til mere klimavenlig mad (OBS: fra kl. 11.30 til 15.30)


Programmet er med forbehold for ændringer.

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Vinder af Travelers' Choice Awards for fjerde år i træk
18. juli 2024
Vi har svært ved at få armene ned! Vi har nemlig modtaget Travelers' Choice Awards 2024.
Vores nye bantengko og -tyr er ankommet
08. juli 2024
Efter lang tids venten fik vi i sidste uge vores nye dyreart, banteng. Den sydøstasiatiske okseart kan nu opleves i…
Første pingvinunge får personligt armbånd på
04. juli 2024
Mens det at få armbånd på for mange i tiden er lig med adgang til en af sommerens festivaller, så er…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.