lukket
Direktør Richard Østerballe åbnede anlægget sammen med 1. viceborgmester i Vejle Kommune, Dan Jørgensen.

Europas største pingvinanlæg er åbnet

02. april 2022
GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA har åbnet Europas største pingvinanlæg, og parkens humboldtpingviner har nu indtaget det store område.

Masser af gæster var mødt op for at følge den officielle åbning af GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA nye anlæg til humboldtpingviner. Den foregik i flot solskin på sæsonens første åbningsdag lørdag den 2. april 2022.

Først holdt direktør Richard Østerballe en kort tale om, at det i mange år har været et stort ønske i parken at få pingviner. Parken ønsker ikke at holde en masse fuglearter, hvor man er nødt til at stække deres vinger for at sikre, at de ikke flyver væk. Og pingviner kan ikke flyve – bortset fra under vandet, som direktøren bemærkede.
Han fortalte om, hvor omfattende og hvor omkostningstungt et projekt, det her været - og om hvordan det måtte udskydes på grund af coronapandemien.
Og så takkede han også medarbejdere, håndværkere og Vejle Kommune for at støtte projektet økonomisk.

Efter direktørens indledende tale holdt 1. viceborgmester i Vejle Kommune og bestyrelsesmedlem i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA Dan Jørgensen en kort tale om byggeriet og om, hvor vigtig GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er for kommunen.  
Og så var det Dan Jørgensen, der officielt indviede anlægget ved at smide nogle sild ud til pingvinerne.  
Herefter sørgede dyrepasserne for at fodre og fortælle om dyrene til gæsterne.

Mange af de fremmødte gæster var imponerede over det nye anlæg, blandt andet fordi det er stort, fordi man kan opleve pingvinerne komme tæt på både over og under vand, og fordi dyrene virker til at trives i deres nye omgivelser.

Pt. er der 70 humboldtpingviner i anlægget. Man kan opleve dem og deres store anlæg ved området P1.   

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Rød panda har været syg
02. december 2025
Rød panda, der har navnet Urs, blev for tre uger siden pludselig dårlig.
Vi har slået black friday-rekord
01. december 2025
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA har slået sin egen rekord. Black friday solgte vi over 11.000 årskort.
Så kom sneen
24. november 2025
I dag, hvor der præcist er en måned til juleaften, er den første sne faldet i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.