lukket

Et krævende pingvinanlæg

07. september 2022
GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs store pingvinanlæg rummer hele 900.000 liter vand, og sådan et stort bassin kræver helt særlige foranstaltninger med flere filtre og rensning, så det kan holdes rent og i pæn stand.  

Hver dag plasker GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs mange humboldtpingviner rundt i deres store anlæg, og mange gæster nyder at betragte dem.
For at kunne have anlægget og holde det i pæn stand, er der gjort mange tanker og etableret særlige tekniske løsninger ved byggeriet.

- Pingviner skider i vandet, så vi er nødt til at kunne rense det jævnligt. Der er 900.000 liter vand i bassinet, og det hele kan renses på under tre timer. Så systemerne holdes i gang i døgndrift, og vi renser vandet flere gange om dagen for at holde det så rent som muligt, forklarer dyrepasser Maja Lassen, som passer humboldtpingvinerne.

Flere typer filtre i anlægget
Kort fortalt sendes vandet i pingvinanlægget gennem flere filtre i forbindelse med rensningen. Først sorterer et båndfilter de store partikler som fjer og blade fra vandet. Derefter sendes vandet gennem rør og ind til et stort rum, hvor der står fire sandfiltretanke. Her renses endnu flere partikler ud, og derudover er der etableret UV-filter og ozonfilter i anlægget for at fjerne mikroorganismer. 

- For at vi ikke skal tappe nyt vand hele tiden, genbruger vi også vand fra anlægget. Så vi har nogle store tanke med vand, så vi løbende kan rense og skifte ud, uden at alt vandet forsvinder fra bassinet, fortæller dyrepasseren.

Løbende kontroller
Pingvinanlægget med tilhørende filtre og tanke skal tjekkes flere gange dagligt. Vandkvaliteten skal kontrolleres, og der skal løbende tages prøver. Så det er en af de mere anderledes opgaver for en dyrepasser.

- Det er jo meget teknisk, og det kræves fokus for at vi kan sikre og optimere kvaliteten. Det er rigtig spændende, men også udfordrende, så vi deler erfaringer med andre dyreparker, der også har anlæg med vand og filtre, siger Maja Lassen.

Udover dyrepassernes daglige tjek af anlægget og vandkvaliteten foretager firmaet, der har opsat filtrene, også løbende kontroller.

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Vi åbner den 21. marts! Nyt er Safari Camp, en ny art og opgraderede områder
13. marts 2026
Forventningerne er høje, og nedtællingen har været i gang et stykke tid for personalet i Givskud Zoo - Zo…
Når pingvinerne skal vaccineres, kommer de røde veste frem
11. marts 2026
Pingvinerne i Givskud Zoo - Zootopia har netop været igennem det årlige sundhedstjek.
Nu er løveflokken samlet
04. marts 2026
For et stykke tid siden fik vi en ny hanløve. Desværre udviste han ikke interesse for hunnerne. Men pludselig…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.