Åbent i dag: 10-16
Både i maj og juni 2020 er der født løveunger i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA.

Endnu et kuld løveunger

17. juni 2020
Et nyt kuld løveunger er kommet til verden i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. De to kuld betyder, at der af hensyn til dyrene i begyndelsen af sommeren vil forekomme ændringer ved løveanlægget.

I midten af juni blev der født et kuld løveunger i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, og dermed er parken altså oppe på to kuld løveunger i denne sæson.
Selvom det er en glædelig begivenhed med løveunger, betyder det også ændringer i parken i den kommende tid.

- Vi har en meget kompliceret situation lige pt. med to hunløver, der begge har unger. Derudover har vi et ret lavt antal voksne løver, da vi er ved at bygge en ny løveflok op fra bunden. Og ungerne er så små, at de ikke kan komme ud i det store område, mens gæster kører rundt. Derfor kan det være svært at få øje på løverne i området, fordi dele af flokken er i stalden. Og der kan også være enkelte dage, hvor løveområdet for kørende gæster vil være lukket, siger GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs biolog, Kim Skalborg Simonsen og tilføjer:

- Det er selvfølgelig beklageligt, men det er vigtigt, at vi tager hensyn til de nybagte mødre og løveungerne. Og om en måneds tid eller to – alt efter hvor gode ungerne er til at følge mor, vil ungerne begynde at komme med ud i det store anlæg.

Det er fortsat muligt at se løver ved parkens anlæg, som man kan besøge til fods på P3.

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Vi holder høstmarked med fokus på naturen
16. september 2026
Dansk natur, lokale producenter, kreative aktiviteter og levende musik er på programmet.
Ikke alle nyheder er lige gode
16. september 2026
Pingvinerne på Punta San Juan har måttet give op. Området, hvor de finder deres føde, er forsvundet.
Over 400 løbere sætter skub i søndagen og bidrager til verdens natur
08. september 2026
Søndag bliver parken fyldt med morgenfriske mennesker, der alle har snøret løbe- og gåskoene til Giv…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i hele den indeværende sæson