Åbent i dag: 10-16

En kvik lille dværgzebu

13. marts 2021
En meget lille tyr er ankommet til GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA og skal være ny avlshan.

- Selvom han er godt et år, er han meget mindre end hunnerne. Så mange gæster vil måske tro, at han er en kalv. Men han er faktisk den nye tyr.

Sådan lyder det fra GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs biolog Kim Skalborg Simonsen om den nye dværgzebu, der netop er rykket ind i parken.

Og biologen er rigtig glad for størrelsen.  

- Han er lidt over et år og stadig ikke fuldvoksen, så han vil blive lidt større. Men endelig har vi fået en DVÆRG-zebu. Dem, som vi har nu og har haft i lang tid, er faktisk lidt for store. Denne nye tyr er lidt over et år og kommer fra Ystad Djurpark i Sydsverige. Jeg besøgte selv zoo i et andet ærinde og kunne se, at HER havde de den rigtige størrelse dværgzebu. Så jeg lagde straks billet ind på en ung tyr, og nu fik vi ham så ind.

”Farlig” lille fyr
Da transportvognen ankom, og den lille nye beboer i anlægget blev lukket ud, tog han det ganske fint. Han søgte mod parkens hunner. Men de lod til at være mere skræmte ved mødet end ham, så de løb væk med ham i hælene.
Det vendte dog efter de første minutter, og så var det hunnernes tur til at løbe efter den lille tyr for at undersøge ham.

- De vænnede sig ret hurtigt til hinanden, og han følger med hunnerne rundt nu. De kan dog godt puffe lidt til ham, hvis de vil forbi. Men han skal nok klare sig, og det er ikke sikkert, at han finder sig i det, når han bliver større, siger biologen og glæder sig over, at det en kvik lille fyr, der er kommet ind i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA:

- Når køerne kæmper om maden i den samme krybbe, finder han bare en anden og spiser selv.

Dværgzebuerne kan opleves bag dinosaurparken på gåturen mellem områderne P2 og P3.

 

 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Vi holder høstmarked med fokus på naturen
16. september 2026
Dansk natur, lokale producenter, kreative aktiviteter og levende musik er på programmet.
Ikke alle nyheder er lige gode
16. september 2026
Pingvinerne på Punta San Juan har måttet give op. Området, hvor de finder deres føde, er forsvundet.
Over 400 løbere sætter skub i søndagen og bidrager til verdens natur
08. september 2026
Søndag bliver parken fyldt med morgenfriske mennesker, der alle har snøret løbe- og gåskoene til Giv…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i hele den indeværende sæson