Dyreunger er dejlige - men hvorfor?

På bondegården kom der i sensommeren en ny lille dværgzebukalv, på Asien-området en nilgaikalv, og hos husdyrene kom nuttede æselføl. De havde alle træk som stor pande, store øjne, kort snude samt lille mund og kæbe. Det er disse træk, der får os til at sige "orh" og "nååh" og giver os lyst til at tage os godt af de kære babyer eller dyreunger. Vores hjerne bliver nemlig stimuleret af at se de kære små.

De nuttede overlever
Videnskabelige forsøg har bevist, at når mennesker ser billeder af søde babyer og dyreunger, sker der en øget aktivitet i en bestemt del af hjernen. Delen kaldes orbital frontal cortex og har betydning for instinktet, der får os til at pleje unger. Jo sødere, ungen ser ud, desto mere lyst har det voksne dyr eller menneske til at tage sig af den lille.
De barnlige træk er blevet ført med gennem generationer hos både dyr og mennesker, hvilket har stor betydning for arternes overlevelse.
Den mest nuttede unge er den, der får mest pleje. Og den, der får mest pleje, har også størst chance for at vokse sig stor og stærk og dermed overleve.

Hos æslerne er de barnlige træk hos føllet tydeligt, når det er ses i forhold til det voksne dyr. Øre og øjne er store i forhold til det lille dyr, næseryggen kort og mulen lille og fin.