lukket

Direktør Rasmus S. Nielsen er taget en tur til Afrika - til Namibia

01. oktober 2025
Fra Givskud til Namibia: Hør Rasmus S. Nielsen fortælle om Namibia.

Direktør i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, Rasmus S. Nielsen, er taget på en fascinerende tur til Namibia

 

Namibias landskaber er uendelige og vilde – fra gyldne sandklitter til savannens åbne vidder. Midt i dette naturens skatkammer finder man i disse dage en dansk direktør, der forener sin passion for rejser med sin livslange mission om naturbevaring.

 

Rasmus S. Nielsen, administrerende direktør for GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, er rejst til Namibia. Ikke alene for at stå i spidsen som erfaren rejseleder på en guidet tur i et af sine yndlingslande, men også for at overrække en donation fra Givskud Zoos Naturfond på 25.000 kroner til Cheetah Conservation Fund (CCF), der er et internationalt anerkendt center, som arbejder med forskning, uddannelse og konkrete bevaringsindsatser for verdens hurtigste landdyr, geparden.

 

Det er femte gang, Rasmus rejser til Namibia, og fascinationen af landet står stadig lysende klart. Han fortæller engageret om kulturen, de enorme vidder og det rige dyreliv, alt imens han leder rejsende gennem et land, der både rummer dramatisk skønhed og en kompleks naturforvaltning.

 

”Namibia er et fascinerende land. Her falder ikke meget regn. Stort set intet. Men forleden kom der dråber, og det er første gang, jeg ser landet på den her måde – altså grønt og mere frodigt”, fortæller Rasmus S. Nielsen.

 

For naturen og lokalsamfund

At netop Namibia blev rammen for Givskud Zoo – Naturfonds donation, er ingen tilfældighed. Her ligger CCF’s hovedkvarter – et internationalt forsknings- og uddannelsescenter, der siden sin etablering har sat standarden for, hvordan truede arter som geparden kan sikres en fremtid.

 

Organisationen arbejder tæt sammen med både forskere, myndigheder og jordejere i hele regionen. Modellen har vist, at ansvarlig forvaltning af dyrelivet ikke bare gavner naturen, men også kan være økonomisk bæredygtig for lokalsamfundene.

 

Arbejder ud over landets grænser

Rejsen er blevet mulig gennem Rasmus’ særlige dobbelte rolle. Udover direktørposten i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA er han nemlig medstifter og partner i Panorama Travel, som har dækket flybilletten til turen.

 

I 2024 trådte han ud af virksomhedens daglige drift, men han fortsætter med at bidrage som strategisk sparringspartner og ikke mindst som rejseleder.

 

Med donationen til CCF viser GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA endnu engang, at arbejdet med truede arter ikke stopper ved de zoologiske anlæg i Danmark, men rækker langt ud i verden. Og for Rasmus S. Nielsen er Namibia ikke bare en destination, men et sted hvor missionen om at bevare naturens mangfoldighed bliver konkret og levende.

 

Lige nu er han i den 50.000 kvadratkilometer store Namib-ørkenen. Her møder han blandt andet gemsbokke, en ørkenantilope du også kan se i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA.

 

Hør ham fortælle om dyret i en video på GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIAs LinkedIn-profil.

 

 

Givskud Zoo Naturfond støtter en hel række bevaringsprojektet rundt om i verden. Der kan læses mere om projekterne her:  Givskud Zoo Naturfond | Aktuelle projekter

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Rød panda har været syg
02. december 2025
Rød panda, der har navnet Urs, blev for tre uger siden pludselig dårlig.
Vi har slået black friday-rekord
01. december 2025
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA har slået sin egen rekord. Black friday solgte vi over 11.000 årskort.
Så kom sneen
24. november 2025
I dag, hvor der præcist er en måned til juleaften, er den første sne faldet i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.