lukket

Det myldrer med sommerfugle

17. juni 2019
Danmark er ramt af en invasion af tidselsommerfugle. Eksperter anslår, at der er flere hundrede millioner af dem rundt om i landet. Også i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA flokkes de.

Danmark er ramt af en invasion af tidselsommerfugle. Eksperter anslår, at der er flere hundrede millioner af dem rundt om i landet. Også i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA flokkes de.

Besøger du GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA for tiden, vil du nok opleve, at det bugner med sommerfugle. Især rundt om det store legepladsområde på P3 er der et væld af dem.
Det er ikke usædvanligt med sommerfugle i parken. Men lige i år er der ekstra mange af den afrikanske tidselsommerfugl.

- Eksperter anslår, at der lige for tiden kan være så mange som op mod en halv milliard tidselsommerfugle rundt om i Danmark, og det skulle muligvis være den største invasion af dem nogensinde, siger biolog i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Kim Skalborg Simonsen.

Kommer fra Middelhavsområdet
Tidselsommerfuglen er den mest udbredte dagsommerfugl i verden på grund af dens evne til at rejse langt, og det er en klassisk sommergæst i Danmark.
Den er orange med sorte og hvide aftegninger, og den er noget lysere end admiralsommerfuglen, som nogle forveksler den med.

- I forsommeren kommer tidselsommerfuglen herop fra Afrika og Mellemøsten for at æde og yngle. Det er klimaet, der afgør, hvordan sommerfuglen rejser. Nogle år ser vi mange af dem, og andre år nærmest ingen. I år er forholdene så altså ekstra optimale til en tur til Danmark. Og det er derfor, vi pt. ser så mange af dem, siger Kim Skalborg Simonsen.

Sommerfuglene  lægger typisk æg blandt andet på tidsler og brændenælder – og denne nye generation kommer på vingerne i løbet af sommeren og det tidligere efterår. Derefter rejser sommerfuglene tilbage til Middelhavsområdet for at overvintre.

 

 

 

 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Givskud Zoo Naturfond støtter op om genudsætning af przewalskihesten
30. oktober 2026
I GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA kan gæsterne opleve przewalskihesten, der har en helt særlig historie.
Familie sagde farvel med donation og mindeværdig dag
22. oktober 2026
En sidste gave: Familie har doneret penge til parken. Forleden aflagde de besøg for at mindes en særlig person…
Efterårsferien bliver giftigt sjov
09. oktober 2026
Fra den 10. til 18. oktober kan hele familien komme tæt på giftige dyr og deltage i sjove aktiviteter.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i hele den indeværende sæson