Åbent i dag: 10-17

Derfor vil du hellere møde en stor gedehams

20. oktober 2022
I Danmark kan man både løbe på almindelige gedehamse og man kan møde store gedehamse. Selvom de største nok virker mere skræmmende, er de ofte et mere behageligt bekendtskab.

Hvis en kæmpe hveps på tre til fem centimeter indtager terrassen derhjemme i sommervarmen, er der nok mange, der vil finde en fluesmækker eller andre redskaber til at klaske den med.
Men den store ubudne gæst er sandsynligvis blot en almindelig stor gedehams, som man ikke behøver at være så nervøs for.

- Den store gedehams er normalt ikke er aggressiv. Hvis man blot lader den være, flyver den bare sin vej igen. Og man skal ikke provokere den, for så kan den stikke, og det gør altså ondt. Og er man allergiker, kan giften give en alvorlig reaktion, faktisk kan det være livsfarligt, især hvis man bliver stukket ved hals eller hoved, forklarer biolog og formidler i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Marie Warming.

Almindelig hveps er mere aggressiv
Hvepse er en overordnet betegnelse for en stor og forskelligartet gruppe af insekter med mange undergrupper. Der findes flere forskellige arter af hvepse i Danmark, hvoraf den mest almindelige er almindelig gedehams.
Den almindelig gedehams er den, der oftest kommer i karambolage med mennesker. I modsætning til stor gedehams er den nemlig aggressiv.

- Den almindelig gedehams har også en ret kraftig gift, som kan give reaktioner, hvis man bliver stukket. Så selvom den er mindre og måske knap så skræmmende ved første øjekast, skal man tage sig mere i agt for den, siger Marie Warming og tilføjer:

- Og hvepse kan stikke flere gange i træk, hvis de provokeres. De har nemlig en glat brod, modsat bier, som har en brod med modhager. Det betyder, at den rives ud af bagkroppen, hvis bien stikker.

Lad dem være
Gedehamsenes døgnrytme spiller også ind på, om man møder dem. For mens den almindelige gedehams gerne flyver i dagtimerne, og derfor ofte flyver på mennesker, flyver den store gedehams også gerne om natten. De kan blive tiltrukket af lys, og kan derfor finde på at søge mod huse.

- Ligesom bier har hvepse en vigtig funktion for naturen, fordi de bestøver planter og blomster. Det er også rovdyr, så hjemme i haven kan de faktisk være til gavn, fordi de spiser insekter som fluer og kållarver. Så generelt vil jeg sige, at hvis man møder gedehamse, både almindelige og store, skal man ikke slå dem ihjel. Man skal i stedet forholde sig roligt – og eventuelt søge stille væk, fordi pludselige bevægelser kan opildne dem, siger Marie Warming.   

Du kan lære mere om de giftige dyr her i efterårsferien i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, hvor temaet for ugen netop er Giftige dyr.

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Efterårsferie - knogler og kranier i Zoo
01. oktober 2024
Knogler og kranier rasler, og tænder klaprer, når GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i efterårsferien fra d…
Event: Høstmarked
11. september 2024
I weekenden d. 21. og d.22. september inviterer GIVSKUD - ZOOTOPIA til det traditionsrige og hyggelige høstmar…
Sponsorer bag kulissen
06. september 2024
Hvert år inviterer GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA parkens sponsorer til en eksklusiv sponsoraften. I år var ingen undt…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.