lukket

Den røde panda med vintersko

13. februar 2023
Her i vinterferien kan gæster i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA gå på opdagelse i små særudstillinger med skind og kranier. Blandt andet kan man høre om de røde pandaers værn mod kulde.

Hver dag i vinterferien er der små udstillinger i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, hvor gæster kan se og mærke på forskellige skind og kranier – og blandt andet høre mere om hvordan dyr kan holde varmen i vinterkulden.

Et af de mere bemærkelsesværdige skind kommer fra arten rød panda. Det kan man opleve i Zebrasalen bag Jacobs Spisehus. Skindet har den karakteristiske rødbrune farve, og man kan også se poterne.

- En, af de ting, der gør den røde panda særlig og giver den vinterbeskyttelse er, at den nærmest går rundt med små vintersko, fortæller biolog og formidler i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Cindy Sørensen, og tilføjer:

- Pandaen stammer fra de østlige Himalayabjerge, hvor den lever i op til over 4.000 meters højde, så der kan godt blive rigtig koldt. Som værn mod kulden har den røde panda derfor en tyk pels, som isolerer og holder dyret varmt. Og så har den en meget tæt pels på poterne og mellem trædepuderne, som både beskytter mod kulden og giver et bedre fodfæste, når den klatrer rundt på kolde, våde grene.

Udstillingen, hvor du kan se og mærke på det røde panda-skind er åben til og med søndag den 19. februar – hver dag fra kl. 10.45 til kl. 15.45.
 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Givskud Zoo Naturfond støtter op om genudsætning af przewalskihesten
30. oktober 2026
I GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA kan gæsterne opleve przewalskihesten, der har en helt særlig historie.
Familie sagde farvel med donation og mindeværdig dag
22. oktober 2026
En sidste gave: Familie har doneret penge til parken. Forleden aflagde de besøg for at mindes en særlig person…
Efterårsferien bliver giftigt sjov
09. oktober 2026
Fra den 10. til 18. oktober kan hele familien komme tæt på giftige dyr og deltage i sjove aktiviteter.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i hele den indeværende sæson