lukket

De allersidste næsebjørneunger

18. april 2016
Næsebjørnen er på EUs liste over invasive og dermed forbudte arter.

I begyndelsen af marts blev et kuld næsebjørneunger født i stalden i GIVSKUD ZOO. Det er sket mange gange før, men nu er det højst sandsynligt sidste gang. EU har nemlig lavet en liste over 37 invasive dyrearter (og plantearter), som det fremover bliver forbudt at holde i fangenskab i hele unionen.

Inva., hvad for noget?
En invasiv art er en dyre- eller planteart, som via menneskets hjælp er kommet til et område, hvor den ikke normalt hører til, og hvor den gør skade på den lokale natur. I Danmark gælder det i øjeblikket arter som vaskebjørn, muntjak (en lille hjort), sumpbæver, terrapin (sumpskildpadde) og bjørneklo. Derudover er der en masse arter på listen, som ikke på nuværende tidspunkt findes i Danmark.

Næsebjørn er på listen
Arterne på listen er valgt ud fra risikoen for, at de vil kunne klare sig i den europæiske natur og udkonkurrere de arter, der lever her i forvejen. Og her er næsebjørnen altså på listen. For os - og alle andre europæiske zoos - betyder det, at det fremover er forbudt at holde næsebjørne. De individer vi har nu, må vi beholde, til de dør, men de må ikke yngle, og vi må ikke importere nye dyr.
I øjeblikket er der ingen problemer med næsebjørne i naturen i Danmark. Der er nemlig slet ingen. Faktisk er det kun på Mallorca, at den overhovedet lever frit og er et problem. Men listen gælder for alle lande i EU, så derfor bliver det altså også forbudt for os at holde næsebjørne. Listen med de 37 arter er vedtaget i EU, men der arbejdes allerede på en udvidelse af den. Dyr som blandt andet mårhund, sikahjort og amerikansk bison er i spil.

De vil være her i mange år
Med de nye unger er vi oppe på 11 næsebjørne i GIVSKUD ZOO. Tre hunner, én han og 7 unger. Vi skal nu finde en løsning på at stoppe avlen i vores gruppe, så den ikke bliver større. Næsebjørne kan blive op til 14 år gamle i fangenskab, så det varer en del år, før vi ikke kan fremvise næsebjørne længere.

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Givskud Zoo Naturfond støtter op om genudsætning af przewalskihesten
30. oktober 2026
I GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA kan gæsterne opleve przewalskihesten, der har en helt særlig historie.
Familie sagde farvel med donation og mindeværdig dag
22. oktober 2026
En sidste gave: Familie har doneret penge til parken. Forleden aflagde de besøg for at mindes en særlig person…
Efterårsferien bliver giftigt sjov
09. oktober 2026
Fra den 10. til 18. oktober kan hele familien komme tæt på giftige dyr og deltage i sjove aktiviteter.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i hele den indeværende sæson