lukket

Brillebjørnetvillingerne har fået navne

31. maj 2023
Afstemningen om, hvad GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs to brillebjørneunger skal hedde, er nu afsluttet, og de endelig navne er fundet.

Machu og Picchu.

De to brillebjørneunger, der blev født i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA i februar, har nu endelig fået deres navne.
Bjørnebrødrene er opkaldt efter inkaernes gamle by i Peru. Den ældste bjørneunge hedder nu Machu, mens den yngste tvilling har fået navnet Picchu.

Tæt afstemning
Sponsoren på brillebjørneanlægget i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, JFM, har sammen med brugere og læsere fundet frem til navnene via en afstemning – og der var meget tæt løb.
Først kunne alle komme med navneforslag til bjørnebrødrene. Her kom der over 500 forslag. De blev kogt ned til fem navnepar, som indgik i den endelige afstemning. GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA udvalgte navnene til finalen, hvor betingelsen var, at navnene skulle passe med brillebjørnes oprindelige levested i Sydamerika.  
JFM modtog 1.454 stemmer fra Vejle Amts Folkeblads læsere, som fordelte sig således:

 

  1. Machu og Picchu: 355
  2. Luis og Marco: 333
  3. Hector og Santos: 321
  4. Paco og Rico: 303
  5. Arco og Rey: 142


GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA har Europas største anlæg til brillebjørne, og i alt er der nu syv bjørne i parken. Udover tvillingebrødrene Machu og Picchu kan parkens gæster opleve deres mor Nazca, far Raymi, storebror Uno samt et andet brødrepar, Sonco og Tupa.

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Vi åbner den 21. marts! Nyt er Safari Camp, en ny art og opgraderede områder
13. marts 2026
Forventningerne er høje, og nedtællingen har været i gang et stykke tid for personalet i Givskud Zoo - Zo…
Når pingvinerne skal vaccineres, kommer de røde veste frem
11. marts 2026
Pingvinerne i Givskud Zoo - Zootopia har netop været igennem det årlige sundhedstjek.
Nu er løveflokken samlet
04. marts 2026
For et stykke tid siden fik vi en ny hanløve. Desværre udviste han ikke interesse for hunnerne. Men pludselig…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.