Åbent i dag: 10-19

Bjørneunge i fin form

14. april 2021
GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs brillebjørneunge har nu rundet to måneder, og den lader til at trives.

Brillebjørnehunnen Nazca i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er faldet naturligt ind i mor-rollen, efter hun den 8. februar 2021 fødte hun en lille unge. Og det tyder på, at ungen er i fin form.

- Vi har livekamera sat op inde i redekassen, så vi kan følge med, men ellers lader vi bare moren passe den lille bjørneunge, fortæller biolog i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Kim Skalborg Simonsen og tilføjer:

- Ungen trives og virker til at have det rigtig godt. Den bevæger sig lidt rundt inde i kassen, men hver gang mor forlader den, putter den sig og venter på, at hun kommer tilbage. Hun har haft den med ude af kassen et par gange – altså båret rundt i munden – men det er snart ved at være lidt tid siden.

Er vokset fint
I det første stykke tid efter fødslen er ungen hjælpeløs, men der er alligevel sket noget, siden den kom til verden for godt to måneder siden, fortæller biologen:

- Ungen har åbne øjne og har tydeligvis taget en hel del på. Den er ved så småt at komme på benene, men kan ikke rigtig styre dem endnu.

Ifølge Kim Skalborg Simonsen vil der fortsat gå noget tid, før det bliver muligt for parkens gæster at opleve ungen ude i anlægget.

- Man siger normalt, at brillebjørneunger først kommer ud af hulen, når de er tre måneder gamle. Så vi må væbne os med tålmodighed lidt endnu.

Brillebjørneungen er den første bjørneunge, der er født i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Og det er også den første brillebjørneunge i Danmark nogensinde.

 

 


 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Vores gorilla Minnie har født en unge
29. juli 2026
Der er i dag kommet et nyt medlem til gorillaflokken i Givskud Zoo - Zootopia.
Vores giraf Twiga er død - hun faldt om på savannen 20 år gammel
14. juli 2026
Lørdag formiddag 11. juli mistede GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA en af parkens ældste giraffer, Twiga, som pludseligt…
Efter fire års venten: Nu er der igen løveunger i parken
02. juli 2026
To af flokkens tre hunner har født, og der er tale om en kuld-rig periode for løveflokken.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i hele den indeværende sæson