lukket

Biobanker skal hjælpe truede arter

07. januar 2021
Mange arter er truede, og derfor arbejdes der med forskellige værktøjer for at bevare arter for eftertiden blandt andet forskning, genetisk analyse og opbygning af biobanker. GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA bidrager aktivt til arbejdet, som kan få stor betydning i fremtiden.

Det er ikke usædvanligt, at når dyr dør i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, så går det videre til forskning. Det kan være, at forskere skal undersøge øjnes nethinder, andre undersøger løvers mulighed for reproduktion og for andre er formålet indsamling af data til biobanker med genetiske prøver fra forskellige arter.  
Og netop genetik er blevet et vigtigt værktøj i en verden, hvor der dagligt forsvinder dyrearter, og hvor mange arter er i fare for at uddø i de kommende år.

- Vi sender ofte  vævs- eller blodprøver her fra GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA til såkaldte biobanker, så der kan opbygges store samlinger af prøver fra truede dyr, fordi det på sigt kan være det, der hjælper os med sikre arters overlevelse, siger biolog i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Kim Skalborg Simonsen.

Samarbejde med forskere internationalt
Parker samarbejder blandt andet fast med forskere i Berlin, som arbejder med såkaldt reproteknik. 

- Kunstig befrugtning af truede kattearter er højt på ønskesedlen hos flere forskere. Men teknikkerne er ikke på plads endnu. Derfor har vi doneret æg fra aflivede løver til forskere fra research-instituttet IZW i Berlin, som dermed har kunnet afprøve og forbedret teknikkerne. Den erfaring kan blive uvurderlig i fremtiden, forklarer Kim Skalborg Simonsen.

Den europæiske sammenslutning for dyreparker, zoologiske haver og akvarier (EAZA) har også oprettet sin egen biobank, hvor forskning og genetisk analyse af populationer skal hjælpe eksperterne med at lære mere om dyrene biologi og genetik.
Også hertil bidrager GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, så der kan forskes og foretages genetisk analyse af populationer, siger biologen:

- Det er nødvendigt at sikre optimal og langvarig opbevaring af genetisk materiale af høj kvalitet, fordi det kan få indflydelse på vores fremtidige styring af populationer og arter. Desuden er det en kilde til viden sm masser af forskere kan bruge til at gøre os klogere på dyrs indbyrdes slægtsskab, opdeling af arter og underarter eller diverse sygdomme. Så naturligvis bidrager vi gerne.

 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Vi åbner den 21. marts! Nyt er Safari Camp, en ny art og opgraderede områder
13. marts 2026
Forventningerne er høje, og nedtællingen har været i gang et stykke tid for personalet i Givskud Zoo - Zo…
Når pingvinerne skal vaccineres, kommer de røde veste frem
11. marts 2026
Pingvinerne i Givskud Zoo - Zootopia har netop været igennem det årlige sundhedstjek.
Nu er løveflokken samlet
04. marts 2026
For et stykke tid siden fik vi en ny hanløve. Desværre udviste han ikke interesse for hunnerne. Men pludselig…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.