Åbent i dag: 10-18
Den brune edderkopabe Dos er blandt de sjældne arter i GIVSKUD ZOO.

Arbejder for at bevare sjældne primater

24. juli 2018
Et af GIVSKUD ZOOs vigtigste formål er bevaring af truede dyrearter. Og parkens forskellige primater er alle truede. Så parken arbejdet aktivt for at hjælpe med at sikre arternes overlevelse.

GIVSKUD ZOO har flere forskellige primater. De inddeles i grupper som aber, menneskeaber og halvaber. Fælles for dem er, at de i naturen kæmper for overlevelse, og alle er på IUCNs rødliste over truede dyr.
Den sorte lemur er sårbar.
Katta lemurer betegnes som truet.
Berberaber karakteriseres som truede.
Vestlig lavlandsgorilla er kritisk truet.
De brune edderkopaber er kritisk truede. Og det samme er sulawesimakakker.
Alle er arter, gæster kan opleve i GIVSKUD ZOO.

- Vi har valgt at have disse arter, fordi det er blandt vores kerneformål at bevare truede dyr og sikre deres overlevelse. Arterne kan kun bevares, hvis vi mennesker arbejder aktivt for at beskytte dem, siger biolog i GIVSKUD ZOO, Kim Skalborg Simonsen.

Formidling skal hjælpe dyrene
De mest truede arter i GIVSKUD ZOO er edderkopaber, sulawesimakakker og gorillaer.

- Netop de arter har vi gjort ekstra ud af at have fokus på gennem undervisning og fodringer foran gæster. Det giver os mulighed for at formidle om dyrene og deres sårbare situation. Og hvis vi kan skabe interesse og engagement hos gæster, kan vi måske få nogle til at bakke op om hjælpearbejdet med at støtte dyrene og bevare dem i deres naturlige leveområder, siger Kim Skalborg Simonsen.

Langt hen ad vejen er manglende oplysning i dyrenes naturlige leveområder også en del af problemet. Lokalbefolkningen forstår ikke altid, at det er vigtigt at beskytte dyrene og undgå jagt, hvis arterne skal overleve.

- Det har haft betydning for eksempel for sulawesimakakkerne, som kommer fra den indonesiske ø Sulawesi. Her er antallet faldet med op mod 90 procent i løbet af de seneste 30 år, fordi lokalbefolkningen betragter aberne som en delikatesse og derfor jagter dem for kødet skyld, fortæller Kim Skalborg Simonsen.

Hjælper truede arter på flere måder
For at undgå at de truede primater - og andre arter - forsvinder helt har GIVSKUD ZOO fokus på flere områder.
For det første skal formidling om dyrene hjemme i parken prøve skubbe lidt til menneskers interesse for at bevare og beskytte dyrene.
For det andet arbejdes der aktivt sammen med zoologiske i haver i andre lande om et omfattende avlsprogram. Dyr udveksles og placeres, så de sikres optimale forhold for trivsel og avl. På denne måde kan de zoologiske havers dyr fungere som back-up populationer for dyrene i naturen.
Og for det tredje bidrager Givskud Zoo Naturfond økonomisk til arbejdet med truede dyr i deres naturlige leveområder. Hvert år donerer fonden penge til projekter, der aktivt arbejder på bevarelse af arter.

- Der er i de senere år kommet mere fokus på dyrs overlevelse rundt om i verden, og der er etableret flere interessante og vigtige projekter, vi gerne vil støtte. For eksempel har vi via fonden sendt penge til bevaringsarbejde i forhold til gorillaer og sulawesimakakker, siger Kim Skalborg Simonsen.

Hvis du selv gerne vil hjælpe dyrene og bakke op om Givskud Zoo Naturfond, kan du støtte økonomisk og derved bidrage til de mange hjælpeprojekter. Du kan læse mere om fonden her

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Pingvinerne har lagt æg
24. april 2024
Der er forår i luften i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs store humboldtpingvinanlæg; flere har dannet par, og nogle har…
GIVSKUD ZOO får ny direktør til maj
23. april 2024
Maj 2024 bliver en skelsættende måned for GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA; parkens nuværende direktør Richard…
Så er odderunger navngivet
22. april 2024
De to kæmpeodderunger, der blev født nytårsaften 2023, har nu fået navne.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.