lukket

Aircondition til varme pingviner

10. august 2022
Humboldtpingviner har et smart trick til at regulere kropsvarmen på lune sommerdage, nemlig naturlig aircondition.

Hvis du har nærstuderet GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs humboldtpingviner, vil du nok have bemærket, at de har et stykke bar hud mellem øjnene og næbbet.
Det lille blege område med små pletter ser måske ikke ud af så meget, men det har en vigtig funktion. Det er nemlig det område, der giver humboldtpingviner mulighed for at køle lidt af på varme sommerdage.

- Humboldtpingviner er dækket af fjer over det meste af kroppen. Men dette bare stykke hud hjælper fuglene med at regulere kropstemperaturen. Når pingvinernes varme blod sendes forbi det skaldede område med tynd hud ved næbbet, bliver blodet kølet ned, og det sendes så rundt i kroppen og køler pingvinen ned, forklarer dyrepasser i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Maja Lassen.  

Derudover kan de ifølge dyrepasseren også køle sig lidt ned, når de tager en svømmetur i bassinet i deres store anlæg.

Ikke egnet til hård frost
Humboldtpingviner kommer fra tempererede egne i naturen, og de lever i et langt bælte, som strækker sig fra syd for ækvator til halvvejs mellem ækvator og Sydpolen. Det vil altså sige, at de lever i ganske lune egne og er ikke skabt til is og sne året rundt.

- Mens pingvinerne kan have brug for at køle sig ned og bruge den naturlige aircondition ved næbbet om sommeren, kan de godt fryse om vinteren, i hvert fald ved hård frost. Derfor har vi indendørs anlæg med varmekilde, så de kan holde varmen, fortæller dyrepasseren og tilføjer:

- Heldigvis har de også en vandtæt fjerdragt, som også hjælper med at isolere, når der er behov for det.

Oplev GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs store pingvinflok ved parkens område P1.  

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Vi åbner den 21. marts! Nyt er Safari Camp, en ny art og opgraderede områder
13. marts 2026
Forventningerne er høje, og nedtællingen har været i gang et stykke tid for personalet i Givskud Zoo - Zo…
Når pingvinerne skal vaccineres, kommer de røde veste frem
11. marts 2026
Pingvinerne i Givskud Zoo - Zootopia har netop været igennem det årlige sundhedstjek.
Nu er løveflokken samlet
04. marts 2026
For et stykke tid siden fik vi en ny hanløve. Desværre udviste han ikke interesse for hunnerne. Men pludselig…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.