Åbent i dag: 09.30-19

20 seje Zooskole-elever bestod med bravour

06. juli 2023
I begyndelsen af sommerferien havde GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA besøg af et hold friske, modige, søde og seje elever, som prøvede kræfter med, hvad det vil sige at drive en zoo og at passe dyr.

Første Zooskoledag startede vådt ud med et ordentligt skybrud. Men selv i regn og slud skal dyrepasserne ud - og det skulle Zooskole eleverne også. De havde nemlig ansvaret for at klargøre og hjælpe til pingvinfodringen kl. 12.00. Vejen fra pingvinstalden og til pingvinanlægget var dog spærret af en kæmpestor vandpyt, men dyrepasser Nicklas var hurtig til at finde en løsning:


- Vi bærer jer over!

 

Med elever på ryggen og spande med fisk kom zooskoleeleverne, deres faste guider og dyrepasseren frem til anlægget, og pingvinerne fik frokost til tiden.

 

Dagen stod også på viden om Givskud Zoos historie, fodring af P-heste, forberedelse af isterninger til løver, besøg af dyrlæge Ditte og at lave fuglekasser og “pingvinarmbånd”.

 

Den følgende dag fordelte Zooskole-eleverne de isterninger, som de havde lavet til løverne, i det lille anlæg, og så så eleverne de store løver blive lukket ud og kaste sig over sommersnacken.  

Zooskolen havde også dyre-Ol, hvor de dystede mod dyrene og prøvede discipliner som 100-meter løb og længdespring. 

Og så skulle eleverne også være modige og selv prøve at smage på nogle af de ting, som GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIAs zebramangustere elsker at spise, nemlig melorme.  

Dagen stod også på besøg i løvestalden og i savannestalden, hvor børnene skulle hjælpe dyrepasserne. Forberedelse og fodring af dværgflodheste, zebramangustere og berberaber. Og så blev der hygget med frokost i Baobab.

- Vi vil sige tak for to spændende, usædvanlige og sjove dage med jer, lyder det fra Zooskoleguiderne Jeanne og Charlotte.

Der kommer flere zooskoler
Ifølge GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs salgs- og servicechef Nicklas Ottosson Kanstrup bliver denne Zooskole i sommerferien absolut ikke en enlig svale. Succesraten har været så stor, at parken har besluttet at gentage Zooskole for børn.

- Vi holdt det for allerførste gang i vinterferien i år, og det gik så godt, at vi ville prøve igen i sommerferien i uge 26. Her blev der hurtigt udsolgt, så vi valgte at oprette flere zooskoler i uge 32, og allerede nu er der godt salg i det, så man skal være hurtig, hvis man vil nå at sikre plads til sit barn, siger Nicklas Ottosson Kanstrup og tilføjer:

- Ellers kommer der flere chancer, for det er noget, vi vil blive ved med fremover. Vi planlægger også at holde zooskole i efterårsferien i år, og så vil det blive muligt at melde sig til flere zooskoler i 2024.

Salgs- og servicechefen sender også store roser til de guider, der har taget sig godt af børnene.


- Jeanne og Charlotte, og dyrepassere og dyrlæge som har hjulpet, har leveret en stor indsats både med planlægningen og afvikling, og det er dejligt, at de har taget sig så godt af børnene, lært dem en masse og sendt dem glade herfra med gode oplevelser og minder. Så kæmpe skulderklap til alle, smiler Nicklas Ottosson Kanstrup.  


Læs her, hvad børnene har sagt om Zooskole i sommerferien i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA:

Det bedste fra zoo skole var:

 

At vi fik lov at fodre nogle dyr

At fodre løverne med isterninger

At fodre pingvinerne

Generelt at fodre var sjovt

Det var sjovt ved Ditte dyrlæge, at spørge hende om en masse ting om hvad hun lavede, men også at se hende skyde en gummigris
At se de små zebramangustunger

 

Hvad lavede i?

Vi fodrede p-heste (przewalskiheste, red.)

Vi lavede fuglekasser og pingvinarmbånd, isterninger til løverne, snakkede med Ditte dyrlæge, fodret dværgflodheste, fodret berberaberne, dyre OL og kastede med kamellort, været dyrepassere og gjort rent i bondegården.

 

Fik i nye venner?

Ja, en der hed Ingrid, Jeanne og Charlotte, de var bare virkeligt søde og gode til at forklare. Og de sørgede for alt muligt lækkert til os og sørgede for at vi alle havde det godt imens vi lærte.

Vi legede mest med Ingrid

 

Hvilke dyr mødte i:

Vi mødte røde pandaer, geder, marsvin, berberaber, pingviner, heste, zebraer, zebramangustere, løver og dværgflodheste.

 

Andet:

Det var skægt!!

Vi kunne godt tænke os at gøre det igen!

Gode dage, med gode oplevelser og god mad!

Fedt at vi fik lov at tage nogle ting med hjem, vores hjemmelavede fuglehuse, pingvinarmbånd, nye flotte tasker og et sejt diplom!

 

Besøg i løvestalden
Besøg i løvestalden
Skybryd på Zooskolen
Skybryd på Zooskolen
Dyrlæge Ditte fortæller
Dyrlæge Ditte fortæller
Der bygges redekasser
Der bygges redekasser
Dyst i Zooskole-OL
Dyst i Zooskole-OL
Hygge på Zooskolen
Hygge på Zooskolen
Smagsprøver på melorme
Smagsprøver på melorme
Dyrepasser Nicklas fortæller om zebraerne
Dyrepasser Nicklas fortæller om zebraerne
Så skal der fodres pingviner
Så skal der fodres pingviner
Helt tæt på pingvinerne
Helt tæt på pingvinerne
Masser af fisk
Masser af fisk
Eleverne har lavet is til løverne
Eleverne har lavet is til løverne
Isen lægges ud i løveanlægget
Isen lægges ud i løveanlægget
Velbekomme til løverne
Velbekomme til løverne
Der laves mad til dværgflodheste og berberaber
Der laves mad til dværgflodheste og berberaber
Masser af vand
Masser af vand
Tak for lift over vandpytten
Tak for lift over vandpytten
Et skønt Zooskole-team - tak for besøget
Et skønt Zooskole-team - tak for besøget
Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Vinder af Travelers' Choice Awards for fjerde år i træk
18. juli 2024
Vi har svært ved at få armene ned! Vi har nemlig modtaget Travelers' Choice Awards 2024.
Vores nye bantengko og -tyr er ankommet
08. juli 2024
Efter lang tids venten fik vi i sidste uge vores nye dyreart, banteng. Den sydøstasiatiske okseart kan nu opleves i…
Første pingvinunge får personligt armbånd på
04. juli 2024
Mens det at få armbånd på for mange i tiden er lig med adgang til en af sommerens festivaller, så er…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.