Rødfodet skovskildpadde

Padde eller krybdyr?

Navnet skildpadde antyder, at skildpadder hører til dyregruppen padder, men i virkeligheden er de krybdyr – ligesom slanger og krokodiller. Både padder og krybdyr er vekselvarme hvirveldyr, men der er tydelige forskelle mellem de to grupper. Krybdyr har tør hud med skæl eller hornplader og lægger typisk æg på land, mens padder har blød og fugtig hud uden skæl og som regel lægger deres æg i vand.

Fra æg til voksen skildpadde

Æggestadiet er den mest sårbare livsfase hos mange æglæggende krybdyr, herunder skildpadder. Hos den rødfodede skovskildpadde tager klækningen i gennemsnit omkring 150 dage, men perioden kan variere fra cirka 140 til 200 dage.

Æggenes klækketid afhænger af temperaturen – jo højere temperaturen er, jo kortere er klækketiden. Udrugningstemperaturen har dog også betydning for klækningssucces samt ungernes størrelse og vægt i de første levemåneder.

Nyklækkede rødfodede skovskildpadder er kun cirka 7 cm lange og vejer omkring 50 gram. Som voksne kan de blive 30–55 cm lange, men de fleste individer er under 45 cm og har typisk en vægt på mellem 6 og 9 kg.

Hvad spiser en rødfodet skovskildpadde?

Landskildpadder er opportunistiske fødesøgere. Det betyder, at de spiser det, der er tilgængeligt, og tilpasser deres føde efter årstid, levested og udbud. Den rødfodede skovskildpadde lever primært af plantemateriale, især frugter, blade og blomster, men den er altædende og kan derfor til tider supplere kosten med insekter, svampe og ådsler.

Skildpadder ses desuden spise sand, hvilket sandsynligvis hjælper fordøjelsen eller fungerer som en kilde til vigtige mineraler.

En af naturens mange gartnere

Rødfodede skovskildpadder spiller en vigtig rolle i naturen. De æder frugter og sluger frø i mange størrelser, som senere udskilles med afføringen. På den måde fungerer skildpadder som effektive frøspredere.

Den rødfodede skovskildpadde indtager en stor variation af frugter, og op mod 90 % af frøene forbliver levedygtige efter passage gennem fordøjelsessystemet. Sammen med lange opholdstider for frø i tarmen og skildpaddernes daglige bevægelser betyder det, at arten fungerer som en effektiv frøspreder for flere plantearter. Studier viser, at frø kan blive spredt op til 600 meter væk fra moderplanten, og nogle frø spirer endda hurtigere efter at have passeret gennem skildpaddens fordøjelsessystem.

Ved at sprede frø bidrager skildpadder til at forme plantesamfund, skabe balance i økosystemet og understøtte en høj biodiversitet.

Han eller hun – kan man se forskel?

Der er tydelig forskel på hanner og hunner hos den rødfodede skovskildpadde. En af de mest markante forskelle ses på bugskjoldet: hos hanner er det let buet indad, mens det hos hunner er fladt. Denne forskel hænger sammen med artens måde at formere sig på, da hannen under parringen skal kunne kravle op på hunnens ryg og ligge stabilt oven på hende.

Hanner kan også kendes på halen, som er længere og kraftigere end hunnens. Halen holdes ofte let ud til siden, så den fortsat er beskyttet af skjoldet. Tilsammen gør disse kropslige forskelle det muligt for hannen at parre sig uden at miste balancen, samtidig med at kroppen fortsat er godt beskyttet af skjoldet.

Skjoldet – et levende panser

Skildpaddens skjold er dens vigtigste forsvar og fungerer som et levende panser. Skjoldet er ikke noget, skildpadden kan tage af – det er nemlig en del af dens skelet. Det er opbygget af de samme knogler, som hos mennesker danner brystkassen, og består af en sammenvoksning af rygsøjle og ribben.

Ud over selve skjoldet har den rødfodede skovskildpadde også udviklet små, hårde panserplader på benene, som er meget svære for rovdyr at bide igennem. Når skildpadden trækker hovedet ind i skjoldet, kan den samtidig trække benene op foran åbningen og lukke sig helt inde. I en situation, hvor skildpadden møder et rovdyr, er dens bedste strategi at blive, hvor den er, og forblive lukket inde i skjoldet. Ofte mister rovdyret tålmodigheden og giver op, mens skildpadden forbliver sikkert beskyttet.

Trusler

I dag er rødfodede skovskildpadder primært truet af menneskelige aktiviteter. Urbanisering, ødelæggelse af levesteder og jagt har stor indflydelse på bestandene. Nogle oprindelige kulturer har desuden tradition for at spise både rødfodede og guldfodede skovskildpadder.