Dagens programI dag lukket
Dyremangement

Dyremanagement i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA


GIVSKUD ZOO- ZOOTOPIA er et moderne zoologisk anlæg med stor fokus på dyrenes velfærd. 

Vi er et godkendt zoologisk anlæg og er medlem af den danske sammenslutning af zoologiske anlæg (DAZA), den europæiske sammenslutning (EAZA) og den globale sammenslutning (WAZA).
Vi lever op til og følger standarder for hold af dyr for alle organisationer.
Vi har tre formål med at holde dyr i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA:

Formidling – vi vil gerne skabe fascination, læring og forståelse hos vores gæster


Bevaring
af truede dyrearter gennem støtte til projekter i naturen samt opretholdelse af genetisk sunde bestande af dyrene uden for deres naturlige leveområder


Forskning
i dyrene for at øge vores viden om deres biologi og levevis.


Pasning af dyrene i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA

Dyrene passes af uddannede dyrepassere. Vores egen dyrlæge overvåger dyrenes sundhed. Og generel management af dyrebestanden, det vil sige sammensætningen af arter, avlsarbejde, adfærd og formidling, varetages af vores biologer. 


Naturlige forhold for dyrene

Vi ønsker, at vores dyr skal leve så naturligt et liv som muligt i parken. De skal opfostres af artsfæller på samme måde som i naturen, og de skal have lov til at udfolde deres naturlige adfærd i den udstrækning, det er muligt.
Det naturlige liv betyder også, at dyrene skal have lov til at få og opfostre egne unger, og de skal have mulighed for at indgå i de sociale sammenhænge, der er naturlige for de enkelte arter.

Bestand er vigtigere end individ

Vi arbejder med populationer – det vil sige bestande af arter eller underarter. 

I vores arbejde med dyrene er hele flokken og dens trivsel vigtigere end de enkelte individer, altså de enkelte dyr hver for sig. Flokken skal fungere, og hvis et enkelt dyr bliver udstødt eller på anden måde skaber problemer i flokken, kan det være nødvendigt at fjerne dyret fra flokken.  
Dog kan enkelte individer i sig selv også have stor betydning. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis dyrene har særlige gener, der gør, at det er optimalt at avle med dem.

Vi arbejder sammen med andre zoologiske anlæg i verden om at sikre så genetisk sunde populationer som muligt. Vi deltager i avlsprogrammer for alle de af vores dyr, hvor et sådant findes.
Det er vanskeligt at ramme præcist det antal dyr, der skal indgå i populationen hvert år, og ofte skal vi finde nye levesteder til nogle af vores dyr, når der kommer nye unger til.

Dyr, der unaturligt isoleres fra flokfæller, holdes under forhold der ikke lever op til de standarder vi ellers tilbyder dyrene, eller på andre måder holdes medicinsk eller fysisk begrænsede, fordi de som individ er i en overskudssituation er ikke acceptabelt. Derfor kan aflivning blive aktuelt.

 

Dyrevelfærd og aflivning

Det er vores ansvar at sikre dyrene et godt og naturligt liv, og det er også vores ansvar at sikre en smertefri og effektiv aflivning, hvis vi vurderer det, at det er nødvendigt.
Vi anser ikke aflivning som dårlig dyrevelfærd, og de aflivede dyr indgår i forskningsprojekter, som øger vores viden om arten eller i undervisning, hvor gæster og studerende bliver klogere på verdens dyreliv. Desuden kan nogle aflivede dyr benyttes som foder for vores rovdyr.
Aflivning med en dyreværnsgodkendt metode anser vi for at være et vigtigt og legitimt redskab i management af dyr i zoologiske anlæg.

 

Links
DAZA
EAZA
WAZA
EAZA culling statement

De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
Isis Godadgang Daza Eaza Waza Findsmiley Topattraktioner
Vores hjemmeside bruger cookies. Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.