Åbent i dag: 10-17

Ny kamelunge har fået navn

10. maj 2019
Det var op til brugere af facebook at komme med forslag til GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs nye kamelkalv. Og den faste dyrepasser valgte så det endelige navn ud fra de mange forslag.

Over 6.600 kom med navneforslag til GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs nye kamel, da parken opfordrede til det via en konkurrence på parkens facebookside. Og svarene spændte bredt med forslag som:

Henrik – fordi lidt royal har man lov til at være.
Hans – som min gamle klasselærer.
Helmig – efter en af de bedste sangere i landet.
Hjalte – ligesom min søn.
Hodor – den trofaste ven, nu når Game of Thrones kører den sidste sæson.
Hugo – efter Victor Hugo.
Harald – en ægte vikingekamel.
Hamlet – fordi han er vel en prins.

Et drengenavn med H
Eneste krav til navnet var, at det skulle være et drengenavn, fordi den nye kamel er en han. Og derudover skulle navnet begynde med H, fordi hans mor hedder Heidi, og i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er der tradition for, at kamelunger får navne med forbogstaver ligesom deres mor, fordi det gør det lettere at huske afstamning.

Det er forskelligt, hvordan kameler navngives i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Nogle gange gør dyrepasserne eller andet personale det, andre gange lægges opgaven ud til gæster, og børn fra den lokale børnehave og skole har også fået lov til at stå for opgaven.

- Det er sjovt at gøre det på lidt forskellige måder, og jeg er glad for, at der har været så stor interesse for at give vores lille nye kamel et navn. Der kom rigtig mange gode bud, og vi siger mange tak for dem. Vi har valgt at gå med navnet ”Hannibal”, siger kamelernes faste dyrepasser Francois Lemonnier.

Udover Hannibal er der i år født to andre kamelkalve i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA; to hunner som hedder Ramona og Julle.

 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Pingvinerne har lagt æg
24. april 2024
Der er forår i luften i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs store humboldtpingvinanlæg; flere har dannet par, og nogle har…
GIVSKUD ZOO får ny direktør til maj
23. april 2024
Maj 2024 bliver en skelsættende måned for GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA; parkens nuværende direktør Richard…
Så er odderunger navngivet
22. april 2024
De to kæmpeodderunger, der blev født nytårsaften 2023, har nu fået navne.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.