Åbent i dag: 10-17

Ny kamel hedder Sophie

21. maj 2020
GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs nyeste medlem i kamelflokken er en lille hun, der har fået navnet Sophie.

Midt i maj blev der født en lille hunkamel i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. I de første dage efter fødslen skulle den nyeste beboer i kamelanlægget lige på benene og vende sig til verden. Og hun lærte hurtigt at følge med mor.

- Nu er det nærmest omvendt – og moren der ikke kan følge med kamelungen, når den ræser rundt i anlægget. Så den stortives, siger kamelernes faste dyrepasser, Francois Lemonnier.

Ny mor klarer det fint
I de første dage efter fødslen var Francois Lemonnier meget opmærksom på kamelungen og moren. Moren er nemlig førstegangsmor, og derfor var hun ikke helt så rutineret i, hvad man egentlig gør med sådan en lille nyfødt unge.

- Til at begynde med kunne ungen ikke rigtig komme til at die, fordi moren ikke lod den komme til. Men det var heldigvis hurtigt overstået, og nu klarer både mor og unge det supergodt, fortæller dyrepasseren.

Et navn med S
Kamelungen har fået et navn med S, så det passer med modellen for, hvordan kameler i GIVSKUD ZOO – ZOTOOPIA navngives.

- Kamelungens mor hedder Saida, og derfor skulle navnet begynde med S. Det gør, at vi let kan huske, hvem der er hvis mor og unge. Og vi endte så med at kalde hende Sophie, siger Francois Lemonnier.

Kamelerne kan opleves ved det allerførste område, gæster passerer i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Pingvinerne har lagt æg
24. april 2024
Der er forår i luften i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs store humboldtpingvinanlæg; flere har dannet par, og nogle har…
GIVSKUD ZOO får ny direktør til maj
23. april 2024
Maj 2024 bliver en skelsættende måned for GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA; parkens nuværende direktør Richard…
Så er odderunger navngivet
22. april 2024
De to kæmpeodderunger, der blev født nytårsaften 2023, har nu fået navne.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.