Åbent i dag: 10-17

Bongo er flyttet fra parken

19. december 2018
Kort efter sin fødsel blev han verdenskendt gennem et viralt hit på facebook. Nu er han blevet stor og er flyttet fra GIVSKUD ZOO.

For godt halvandet år siden nåede et billede og et lille filmklip fra GIVSKUD ZOOs facebookside ud til over en million mennesker i verden. Det var nyheden om fødslen af en lille sjælden antilope – en bongo.
Bongoen er ikke særlig kendt, så mange kommenterende i opslaget og spurgte, hvad det var for et disney-lignede dyr. Fælles for de fleste var, at de synes, den lille kalv var kær og nuttet. 
Den lille kalv er nu blevet stor. Og det betyder, at han skal flytte hjemmefra. Han rykker til Chester Zoo i Storbritannien.

- Vi har allerede en avlstyr i bongoflokken, og vi kan ikke have to hanner, som risikerer at kæmpe om hunnerne. Desuden kan vi ikke beholde ham, fordi hans mor går i flokken. Så det ville give risiko for indavl, forklarer GIVSKUD ZOOs dyrlæge Ditte-Mari Sandgreen.

Transport i en kasse
Dagens flytning foregår i etaper. Da bongoer er meget følsomme og lette at skræmme, er det kun den faste dyrepasser hos bongoerne, der sammen med dyrlægen går ind i stalden for at bedøve den unge han-bongo.
Da dyrlægen har givet ham en sprøjte med bedøvelsesmiddel, går der nogle minutter, før bongoen sover. Derefter kan en flok af dyrepassere løfte den sovende bongo over på et bærestykke og videre ind i en transportkasse, som placeres i en lastbil.

- Det er altid interessant med sådan en bongo-flytning, fordi det skal foregå hurtigt og uden stress for dyret, da det kan være livsfarligt for dem. Så vi har trænet den unge tyr i ugerne op til flytningen, så jeg kan bedøve ham med et stik i musklen i stedet for at skyde ham med en bedøvelsespil. Det er mere skånsomt for ham, og han oplever bare at blive træt uden at blive bange. På dagen sørger vi for at have en klar køreplan med fordelte arbejdsopgaver, og så samarbejder alle mand, så flytningen er overstået i løbet af nogle minutter, fortæller dyrlægen.

Efter den bedøvende bongo er anbragt i kassen, giver Ditte-Mari Sandgreen ham en opvågningssprøjte, så han er vågen på turen til sit nye hjem.

Avlshan i Chester Zoo
Den unge han rykker til Chester Zoo i Storbritannien, som i forvejen har flere hunner. Det er meningen, at han skal bruges til avl.
Bongo-antiloper er ekstremt sjældne, og derfor er det vigtigt, at der arbejdes meget målrettet med avl, hvis der skal være en chance for, at arten kan bevares for eftertiden.

- Vi er rigtig glade for, at det lykkedes at finde et godt hjem til ham. Nu krydser vi fingre for at turen dertil går godt, og at de får succes med at avlen, siger Ditte-Mari Sandgreen.

Med flytningen af den unge han-bongo er der nu seks bongoer i flokken i GIVSKUD ZOO.  

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Pingvinerne har lagt æg
24. april 2024
Der er forår i luften i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs store humboldtpingvinanlæg; flere har dannet par, og nogle har…
GIVSKUD ZOO får ny direktør til maj
23. april 2024
Maj 2024 bliver en skelsættende måned for GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA; parkens nuværende direktør Richard…
Så er odderunger navngivet
22. april 2024
De to kæmpeodderunger, der blev født nytårsaften 2023, har nu fået navne.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.