Åbent i dag: 10-19

84 gråpapegøjer reddet

13. november 2019
Redningscentret Limbe Wildlife Center i Cameroun har netop reddet 84 gråpapegøjer fra ulovlig handel. Økonomisk støtte fra Givskud Zoo Naturfond gør det muligt at hjælpe fuglene tilbage til friheden.

Givskud Zoo Naturfond har sendt 50.000 kroner afsted til Limbe Wildlife Center i Cameroun. Og pengene gør allerede gavn. Tilskuddet gjorde det muligt for Limbe Wildlife Center at bygge en særlig voliere til fugle, som reddes fra ulovlig handel. Og volieren er taget i brug. For få dage siden reddede Limbe Wildlife Center nemlig 84 afrikanske gråpapegøjer fra ulovlig handel.

Ifølge centrets egen beretning blev fuglene beslaglagt af militære styrker, da de skulle sendes til nabolandet Nigeria. Fuglene var stykket ned i beskidte trækasser, hvor de nærmest ikke kunne bevæge sig rundt under transporten, som havde varet i dagevis. De manglede både mad og vand, og de var mærkede deraf, da de ankom til Limbe Wildlife Center.   
I de næste måneder vil centrets personale arbejde på at give fuglene den nødvendige, pleje, både hvad angår pasning, medicin og ernæring. Her vil de blandt andet benytte den voliere, der er doneret af Givskud Zoo Naturfond. Det giver fuglene god plads til at komme til kræfter igen, og til at de kan øve sig i at flyve, så de kan blive sat tilbage i naturen.

Siden 2017 har gråpapegøjerne været klassificeret som truede, da antallet falder støt år for år. Al handel med dem er også forbudt, men det stopper ikke smuglere, som sender fuglene til Mellemøsten og Asien, hvor folk holder dem som kæledyr.
For at gå imod den triste udvikling arbejder Limbe Wildlife Center sammen med staten, så fuglene kan blive beskyttet og bevaret.

Læs mere om tilskuddet fra Givskud Zoo Naturfond og volieren her.

Læs mere om Givskud Zoo Naturfond her.

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Vores giraf Twiga er død - hun faldt om på savannen 20 år gammel
14. juli 2026
Lørdag formiddag 11. juli mistede GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA en af parkens ældste giraffer, Twiga, som pludseligt…
Efter fire års venten: Nu er der igen løveunger i parken
02. juli 2026
To af flokkens tre hunner har født, og der er tale om en kuld-rig periode for løveflokken.
Vi er stolte: Diana afslutter sin elevtid med medalje og legat
17. juni 2026
Vores dygtige dyrepasserelev Diana D. Hyldig har afsluttet sin uddannelse med et imponerende resultat.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i hele den indeværende sæson