Åbent i dag: 10-18

Nye zebra i flokken

18. april 2022
En zebrahoppe er flyttet ind i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, i håb om at det vil styrke avlen i parken.

Det er flere år siden, at der sidst har været et zebraføl i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. For at styrke muligheden for at yngle med denne art har parken derfor valgt at hente en ny hoppe ind i flokken.

- Vi har faktisk en genetisk god han hos vores manløse zebraer, men i lang tid er der ikke sket noget. Måske fordi hingsten stadig er ganske ung. Så vi har kigget efter en løsning, og den blev at hente en ny hoppe til parken, fortæller biolog og kurator i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Kim Skalborg Simonsen.
   
Sluses langsomt sammen 
GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs direktør, Richard Østerballe, er stambogskoordinator for arten manløs zebra, og han har fundet den nye hoppe i den zoologiske have Zoo Liberec i Tjekkiet.
Den zoologiske have havde brug for at komme af med den unge hoppe, samtidig med at GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA havde brug for at udvide flokken.

- Hoppen er en ung hun, der er blevet smidt ud af sin gruppe i Tjekkiet. Så vi håber, at hun kan sluses ind i vores gruppe, fortæller Kim Skalborg Simonsen. 

Til at begynde med bliver den unge hoppe ikke lukket sammen med parkens nuværende hingst og tre hopper - de bliver i første omgang introduceret for hinanden i stalden i separate bokse, fortæller kuratoren: 

- Derefter vil dyrepasserne sluse hende langsomt sammen med de andre hopper. Først med en enkelt anden zebra, derfra bygger de på med resten af flokken og til sidst hingsten.

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Afskedsreception for Richard Østerballe
17. maj 2024
Godt 200 indbudte gæster - både private gæster, kolleger fra andre dyreparker, sponsorer, leverandør…
Givskud hylder Richard Østerballe
16. maj 2024
Givskud siger tak. Byens borgere hyldede i dag Richard Østerballe for hans markante aftryk på byen.
Hierarkiet i en ulveflok
13. maj 2024
Art, køn, alder, størrelse, styrke, årstid – mange ting spiller ind, når ulveflokkes hierarki etable…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.