Åbent i dag: 10-18

Ny gemsbok skal være avlshan

24. april 2019
En ny ung gemsbok er ankommet til GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA. Han skal være parkens nye avlstyr.

GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIAs nye gemsboktyr gik roligt ud af transportkassen og tog de nye staldomgivelser i øjesyn, da han ankom til parken. Han kommer fra Serengeti-Park i Hodenhagen, Tyskland og er godt et år gammel, så han er endnu ikke helt fuldvoksen og derfor ikke så stor endnu.

- Ankomsten gik rigtig godt. Det tog kun nogle minutter at få ham fra transportvognen og ind i stalden, hvor han observerede os alle, men ikke virkede stresset og bange, siger dyrlæge i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Ditte-Mari Sandgreen.

En rolig introduktion til flokken
Til at begynde med fik gemsboktyren lov til at være i sit eget boksrum i stalden og i en udendørs gård uden at blive lukket helt sammen med resten af gemsbokkene.

- Han skulle lige have en chance for at lande og for at møde de andre gemsbokke i parken på en rolig måde. Så vi ventede med sammenlukningen af dem, til de havde set hinanden an i stalden, forklarer dyrlægen.

Selve sammenlukningen foregik på den store savanne, som gemsbokkene deler med blandt andre næsehorn og savannebøfler.

- Det gik ganske fint, og dyrene kom ud på et stort område, hvor de både kunne opsøge og trække sig væk fra hinanden, hvis der var behov for det, siger Ditte-Mari Sandgreen.

Håber på unger
Flokken af gemsbokke har indtil den nye hans ankomst manglet en førerhan. Så den nye tyr skal være avlshan og styrke avlen i parken.

- I og med at den nye tyr er ung, er han endnu ikke helt kønsmoden. Og da gemsbokkenes drægtighedsperiode er op mod næsten ni måneder, vil det vare noget tid, før vi får kalve i parken, siger dyrlægen.

Med den nyankomne han er der nu 10 gemsbokke i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA.

 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Afskedsreception for Richard Østerballe
17. maj 2024
Godt 200 indbudte gæster - både private gæster, kolleger fra andre dyreparker, sponsorer, leverandør…
Givskud hylder Richard Østerballe
16. maj 2024
Givskud siger tak. Byens borgere hyldede i dag Richard Østerballe for hans markante aftryk på byen.
Hierarkiet i en ulveflok
13. maj 2024
Art, køn, alder, størrelse, styrke, årstid – mange ting spiller ind, når ulveflokkes hierarki etable…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.