Åbent i dag: 10-18

Kom og se næsehornsungen

19. september 2017
I anledning af at GIVSKUD ZOO har fået en næsehornsunge, bliver næsehornsstalden åbnet for gæster, så parkens besøgende kan se den lille nye hun.

Det er 11 år siden, at GIVSKUD ZOO sidst fik en næsehornsunge. Og fødsler af hvide næsehorn i zoologiske haver er generelt sjældne. Derfor har det vakt meget stor interesse, at GIVSKUD ZOO nu har fået en lille ny unge. 


- Vi er uden tvivl rigtig glade for, at Mazumba har fået en unge, og vi kan tydeligt mærke stor interesse for den lille ny - både fra medier og gæster, siger direktør i GIVSKUD ZOO, Richard Østerballe.

Fordi fødslen af ungen er så unik, vælger GIVSKUD ZOO at åbne stalden, så gæster kan opleve den lille ny helt tæt på.

- Vi vil meget gerne lade vores gæster få den store oplevelse at se det lille næsehorn, siger Richard Østerballe og tilføjer:

- Det er dog klart, at dyrenes trivsel kommer i første række. Så nu åbner vi for stalden i et par timer om dagen, og så ser vi, hvordan det går.

Allerede fra tirsdag den 19. september kan gæster opleve det lille ny næsehorn, som blev født fredag den 15. september. Stalden vil være åben fra kl. 12.30 til 14.30, de dage parken holder åben. På mandage og fredage holder parken lukket.

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Afskedsreception for Richard Østerballe
17. maj 2024
Godt 200 indbudte gæster - både private gæster, kolleger fra andre dyreparker, sponsorer, leverandør…
Givskud hylder Richard Østerballe
16. maj 2024
Givskud siger tak. Byens borgere hyldede i dag Richard Østerballe for hans markante aftryk på byen.
Hierarkiet i en ulveflok
13. maj 2024
Art, køn, alder, størrelse, styrke, årstid – mange ting spiller ind, når ulveflokkes hierarki etable…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.