Gorillaungen fik navnet Nuru

13. Februar 2018


Sponsor for gorillaerne i GIVSKUD ZOO, Sydbank, holdt afstemning om navnet til den nye beboer i GIVSKUD ZOO. Og udfaldet var der ikke tvivl om; flertallet foretrak navnet Nuru. 

Mandag aften blev det i nyhederne på TV Syd afsløret, at den nye gorillaunge i GIVSKUD ZOOs anlæg skal hedde Nuru.
Navnet blev fundet via en afstemning, som sponsor for gorillaerne i GIVSKUD ZOO, Sydbank, holdt på sin facebookside.
Afstemningen blev lagt ud den 7. februar, hvor facebookbrugere kunne vælge mellem tre navne:

Nuru – som betyder fyldt med lys
Kijani – som betyder kriger
Ngozi – som betyder velsignelse.

Inden fristen for at stemme udløb mandag den 12. februar, havde 1.500 stemt på opslaget på Sydbanks facebookside. Og over halvdelen af dem foretrak navnet Nuru.

Da direktør i GIVSKUD ZOO, Richard Østerballe, afslørede navnet i mandagens udsendelse på TV Syd, sagde han blandt andet:

- Det er fornemt. Vi vil gerne have afrikanske navne. Og så vil vi gerne have et navn, som er nemt at bruge, når vi arbejder med gorillaerne i stalden. Og så har Nuru jo en flot symbolsk betydning.

Gorillaungen Nuru – og de andre gorillaer i flokken - kan opleves af gæster i vinterferien, hvor der er åbent i GIVSKUD ZOO.
De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
ZIMSGod adgangDanish Association of Zoos and AquariasEuropean Association of Zoos and AquariasWorld Association of Zoos and AquariumsTopattraktioner
Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.