Løver i brunst bliver som kælne katte

09. August 2017


Brunst har stor indvirkning på løvers adfærd. To af løvinderne i GIVSKUD ZOO virker nærmest som to kælne huskatte, mens brunstperioden står på.  


Nogle af løvinderne i GIVSKUD ZOO kan næsten ikke være i sig selv i disse dage. Især to er helt kuldrede og opmærksomhedssøgende – og det skyldes brunst.

- Hver gang vi kommer ind til dem i stalden, gnubber de sig op ad gitteret. De gnubber sig op ad hinanden og vil gerne røre hinanden. Kører bagkroppen over gulvet. Ruller rundt. Og de ”snakker” meget mere end normalt og udsender en særlig, brummende lyd som tegn på brunst, forklarer dyrepasser i GIVSKUD ZOO, Christina Kolbæk.

Brunst i en uge
Løvinderne virker nærmest som små, kælne katte i brunstperioden. Den varer godt og vel en uge. Derefter går der to ugers tid uden brunst. Og så begynder en ny brunstperiode.
I brunstperioden holder hunnerne godt øje med de to hanløver, der går i modsatte ende af stalden. Adskilt fra hunnerne, men stadig så de kan se hinanden. Og når dyrepasserne flytter løverne mellem burene, er hunløverne særligt på mærkerne, når de kommer ind i dele af anlægget, hvor hanløverne har været.

- Der er masser af duftspor, som hunnerne kan fornemme, og de er ekstra opmærksomme på hannerne i brunstperioden, forklarer Christina Kolbæk.  

Lettere introduktion for hanner
GIVSKUD ZOOs løver er delt i flere grupper. Den store flok kan gæster se, når de kører rundt i egne biler i parkens store løveanlæg. Tre hunløver kan ses i et andet anlæg af gæster, som er til fods.
Og så er der tre unge hunløver, hvoraf de to er i brunst - samt to unge hanløver, som endnu ikke kan ses af gæster.  Planen er, at de fem skal samles og få unger, så de kan danne en stor flok i fremtiden.

- Vi kan ikke bare sætte løver fra de forskellige flokke sammen, for så vil de slås. Det er deres naturlige adfærd. Derfor er vi nødt til at holde dem adskilt. Og i forhold til at samle den nye gruppe med de tre unge hunner og to unge hanner må vi væbne os med tålmodighed. Vi gør det forsigtigt og lader dem komme tæt på hinanden lidt efter lidt, fortæller Christina Kolbæk og tilføjer:

- Og der er brunst hos løvinderne et godt tegn. Det er nemlig op til løvinderne at vise interesse for hannerne. Når hunnerne er i brunst, er de mere villige til at underkaste sig hannerne, så derved vi undgår slåskampe. Og det giver os mulighed for at rykke dem sammen og danne en ny stor løveflok i GIVSKUD ZOO.   
De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
ZIMSGod adgangDanish Association of Zoos and AquariasEuropean Association of Zoos and AquariasWorld Association of Zoos and AquariumsTopattraktioner
Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.