Mor and venter på morgenmad

01. August 2017


Hver dag igennem syv år har der været et fast morgenmadsritual ved gorillastalden. En and står troligt og venter hver morgen – og den følger efter dyrepasseren, indtil maden er blevet serveret. 


Anden står klar ude foran gorillastalden. Det gør den hver dag.
Endelig dukker dyrepasser Tina Frisk op.

- Den står og venter hver eneste morgen. Og så følger den efter mig, indtil den får morgenmad, fortæller hun.

Inde i forgangen til gorillastalden står en stor pose havre. ”Til ænder” står der på den. Og anden ved godt, hvor posen er.

- Hvis jeg ikke lige starter med at give anden mad fra posen, så følger den med ind i stalden. Og hvis den har ællinger, så følger de alle sammen med ind og står på gangen. Det kan godt få gorillaerne lidt op at køre. Så larmer de, indtil ænderne er ude igen, siger Tina Frisk.  

En smart and
Udenfor står et vandfad. Tina Frisk fylder det med vand og hælder en portion havre ud på jorden ved siden af. Og anden kaster sig sultent over det.
Ifølge Tina Frisk har anden også fanget, at der kan være guf at hente, hvis den holder sig til lidt senere på dagen.

- Den opdagede hurtigt, at hvis den lige kiggede forbi omkring det tidspunkt, hvor der kommer en dyrepasser og lukker gorillaerne ind i stalden for natten, så kunne den få en ekstra portion mad. Så den er smart. Men nu holder vi os til, at det kun er morgenmad, den får.

Går i arv fra generation til generation
Morgenmadsritualet har været en fast tradition gennem de seneste syv år.

- Den and, der kommer nu, er anden generation, der møder op til morgenmad ved gorillastalden. Hendes mor kom her før hende. Nogle gang kom hun med sin mage, og når der var ællinger, var de med. Og den and, der er her nu, har været med som ælling. Så de lærer hurtigt at holde sig til, fortæller Tina Frisk og tilføjer:

- Og det bliver formentlig givet videre til næste generation, for lige nu har hun nyfødte ællinger ude i vandgraven ved gorillaanlægget. Så de lærer nok også at komme her til morgenmad.   
De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
ZIMSGod adgangDanish Association of Zoos and AquariasEuropean Association of Zoos and AquariasWorld Association of Zoos and AquariumsTopattraktioner
Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.