Titel:

Elefanter i naturlig størrelse

Beskrivelse:

I skal muge ud ved elefanterne, og I får mulighed for at håndfodre et af dyrene. I ser, hvor meget en elefant spiser, og hvordan deres tænder ser ud. Vi skal desuden gå på opdagelse i en elefantlort for at lære noget om elefanters fordøjelse. I skal se nærmere på elefantens hud, og I lærer om, hvordan elefanter skiller sig af med varme gennem ørerne. I skal selvfølgelig også lære at se forskel på afrikanske og asiatiske elefanter og blive klogere på, hvor de lever, og hvordan de lever. I denne forbindelse får I indblik i elefanters betydning i naturen, og hvorfor de er truede.

Fællesmål blok:

Fællesmål:

Natur/teknologi efter 4. klasse – Undersøgelse – Naturen lokalt og globalt
Eleven kan undersøge dyr og planters tilpasning til naturen
Eleven har viden om dyr og planters levesteder og livsbetingelser

Natur/teknologi efter 4. klasse – Perspektivering – Naturen lokalt og globalt

Eleven kan fortælle om dyre- og planteliv andre steder på jorden
Eleven har viden om naturområder

Natur/teknologi efter 6. klasse – Perspektivering – Naturen lokalt og globalt

Eleven kan beskrive interessemodsætninger i menneskets forvaltning af naturen lokalt og globalt
Eleven har viden om forskellige natursyn

Læringsmål blok:

Læringsmål:

Eleverne kender forskel på asiatiske og afrikanske elefanter, herunder hvor de lever, og hvordan de er tilpasset levevilkårene i naturen.
Eleverne har viden om elefanters betydning i naturen.

  1. Målgruppe:

    3.-6. klasse

  2. Varighed:

    90 min.

  3. Tidsrum (i åbningssæson):

    Kl. 9:00-10:30 (kun hverdage)

  4. Tidsrum (udenfor åbningssæson):

    Kl. 9:00-10:30 (kun hverdage)

  5. Tid på året:

    I åbningssæsonen (ca. april-oktober), Udenfor åbningssæsonen (ca. november-marts)

Bund blok:

Før- og efterarbejde

Efterarbejde i parken

Undervisningsaktivitet: Lad eleverne udfylde faktaarket herunder efter besøget hos elefanterne. Inden I besøger GIVSKUD ZOO, kan det være en god idé at lade eleverne se faktaarket og gruppevis finde svar på bestemte spørgsmål under besøget.



Undervisningsaktivitet: Arbejd med målestoksforhold og tegn en elefant. Elefanter er forholdsvis lette at tegne, fordi de er store og ofte står stille. Den tegnede elefant kan bruges til mange ting for eksempel en præsentation om elefanter, et forløb om målestok og areal i matematik eller et forløb i billedkunst.



Efterarbejde på skolen

Faktaarket kan efterfølgende bruges til at lave en præsentation om elefanter eller en diskussion om problemstillinger, der relaterer sig til elefanter.


De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
ZIMSGod adgangDanish Association of Zoos and AquariasEuropean Association of Zoos and AquariasWorld Association of Zoos and AquariumsTopattraktioner
Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.