Dagens programI dag 10-17
Tag på safari i Sydafrika med fokus på løver.

Rejs med GIVSKUD ZOO på safari i Sydafrika

I samarbejde med Albatros Travel arrangerer vi til august en spændende safari til Sydafrika med fokus på løver. Biolog Kim Skalborg Simonsen fra GIVSKUD ZOO tager med som rejseguide og giver rejsedeltagerne et unikt indblik i rovdyrenes verden.

Løver er kendt som dyrenes konge. Og nu kan du opleve de fascinerende rovdyr og komme tæt på deres verden - på safari i Sydafrika.

Rejseselskabet Albatros Travel og GIVSKUD ZOO står sammen bag en rejse til Sydafrika, hvor deltagerne skal besøge smukke naturområder. Biolog Kim Skalborg Simonsen fra GIVSKUD ZOO har speciale i løver, og han tager med på rejsen som guide.

Der vil være fokus på løver, men deltagerne får også mulighed for at opleve de andre dyr fra ”The Big Five” - elefant, næsehorn, bøffel og leopard. Og derudover går safarituren forbi områder med  fine bestande af blandt andet giraffer, flodheste, zebraer, antiloper og et imponerende fugleliv. 

Detaljer om safarirejsen
Afrejsedato: 22. august 2018 fra København                                     
Varighed: 10 dage
Pris pr. person: DKK 15.998 ,-
Skal bookes på Albatros Travels hjemmeside.


Læs om rejsen

 


Støtte til Givskud Zoo Naturfond

Hvis du deltager i safarirejsen, giver du samtidig støtte til Givskud Zoo Naturfond, som hjælper truede dyr over hele verden. Fordi GIVSKUD ZOO stiller med en kyndig guide til rejsen, vil Albatros nemlig donere et beløb til Givskud Zoo Naturfond, så flere dyr kan få hjælp.


                                                                 

 

Løver i GIVSKUD ZOO.

De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
Isis Godadgang Daza Eaza Waza Findsmiley Topattraktioner
Vores hjemmeside bruger cookies. Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.