Vidste du, at GIVSKUD ZOO ligger blot 23 km fra to af Danmarks største attraktioner? Det tager under en halv time at køre fra Givskud til Billund, hvor LEGOLAND® og LALANDIA ligger. Så der er masser af gode grunde til at blive en dag ekstra, når du alligevel skal besøge GIVSKUD ZOO. Læs mere om Legoland Billund Resort .
Forlystelsesparken LEGOLAND® er en af Danmarks allermest besøgte attraktioner, og her finder du et eldorado af forlystelser for både store og små. Miniland, DUPLO®land og LEGOREDO®Town har været populære siden parkens spæde start sidst i 1960'erne. I de senere år er der kommet en lang række fantastiske oplevelser til, blandt andet 4D biograf, Power Builder, Atlantis og Templet, så LEGOLAND® nu kan tilbyde ikke færre end 50 forskellige attraktioner i den store forlystelsespark.
Se åbningstider for LEGOLAND® i Billund.
I årevis har LALANDIA i Rødby på Lolland været utroligt populær blandt børnefamilier. For nogle år siden kom turen så til Billund, hvor LALANDIA tilbyder et topmoderne feriecenter med tilhørende feriehuse. Familierne kan boltre sig i det kæmpestore badeland Aquadome™, lege i Monky Tonky Land eller prøve nogle af de mange sportsaktiviteter såvel indendørs som udendørs.
Læs mere om LALANDIA i Billund.
Når du overnatter i LEGOLAND Billund Resort får du et særligt et Be Happy Pass.
Med udgangspunkt i Givskud har du og familien let adgang til en lang række seværdigheder og attraktioner i området. Besøg for eksempel Kolding med Koldinghus, Slotssøbadet og Legelandet. I Vejle kan hele familien nyde naturen langs fjorden eller tage på tur i den smukke Vejle Ådal. På varme sommerdage er der kun en god halv times kørsel til Juelsmindes dejlige badestrande.
I Givskud kan I bo på GIVSKUD ZOO - HOSTEL, der ligger lige ved siden af parken.