Dagens programI dag 09:30-20
Privatlivspolitik for Givskud Zoo – ZOOTOPIA S/I

Privatlivspolitik for Givskud Zoo – ZOOTOPIA S/I


1) GENEREL INFORMATION

Givskud Zoo (CVR nr.: 75318219), Løveparkvej 3, 7323 Give har som dataansvarlige ansvaret for, at indsamling og behandling af personoplysninger indhentes som beskrevet nedenfor. Ved denne persondatapolitik skal vi hermed informere dig om, at Givskud Zoo behandler personoplysninger om dig samt omfanget heraf og formålet med behandlingen. 

 

I det følgende vil vi kort opliste de forskellige persongrupper om hvem vi behandler person-

oplysninger, samt hvorledes behandlingen finder sted i de enkelte tilfælde.

 

Dernæst vil vi oplyse dig om dine rettigheder og klagemuligheder i forbindelse med behandlingen af dine personoplysninger. 

Privatlivs- og cookiepolitik
Vi tager din databeskyttelse alvorligt. Vi behandler persondata og har derfor vedtaget denne privatlivspolitik, der fortæller dig, hvordan vi behandler dine data.

Givskud Zoo er dataansvarlig for de oplysninger, som vi indsamler om dig og vi sikrer, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med lovgivningen.

Ved gennemlæsning af det følgende vil du blive oplyst om nedenstående forhold:

  1. Hvilke oplysninger som behandles og konsekvensen hvis du ikke afgiver dem
  2. Formålene og retsgrundlaget for behandlingen
  3. Kategorier af modtagere af din persondata
  4. Hvorledes beskyttelsesniveauet er sikret
  5. Hvor længe behandlingen finder sted
  6. f) Hvilke rettigheder du har som registreret 
  7. g) Hvem du kan rette henvendelse til hos Givskud Zoo
  8. h) Hvem du kan klage til, såfremt du er utilfreds med den foreliggende behandling

Brug af videoovervågning
I området i og omkring vores billetindgang er der opsat videoovervågning. Denne overvågning er opsat af hensyn til personalets sikkerhed i tilfælde af tyveri og overfald.

I tilfælde, hvor dette må være nødvendigt, vil videoen blive udleveret til politiet til videre efterforskning af kriminalitet. Videoerne opbevares i op til 30 dage, hvorefter de overskrives med nye optagelser. Der gemmes ikke back up og adgangen er begrænset til sikkerhedspersonale.

Sletning af oplysninger
Givskud Zoo sletter personoplysninger, når vi ikke længere har behov for at opbevare dem. Opbevaringstiden er fastsat ud fra hver enkelt arbejdsgang og de forpligtelser Givskud Zoo er underlagt i henhold til gældende lovgivning, bogføringsloven, revisortilsyn, andre offentlige myndigheder samt til sikring af dokumentation. Oplysninger opbevares som hovedregel i 5 år fra køb hos, eller anden interaktion med, Givskud Zoo



2. PERSONOPLYSNINGER - BESØGENDE I PARKEN
Givskud Zoo behandler en række oplysninger om dig i forbindelse med dit køb af dagsbillet eller årskort. Disse oplysninger omhandler navn, adresse, foto, telefonnummer, e-mailadresse, og fødselsdato.  Formålet med indhentelsen er, at effektuere levering og betaling i relation til opfyldelsen af dit køb. (Databeskyttelsesforordningens Art 6 stk. 1 litra b)

 

Ved køb af årskort på webshoppen registrerer du selv navn, adresse, postnr. fødselsdato, e-mail og vedhæfter billede. Ved køb af årskort ved besøg i Givskud Zoo registreres persondata af billetsalget bekræftet af dig.  Se nærmere om persondatapolitik årskort på link: https://www.givskudzoo.dk/dk/virksomheden/persondatapolitik-for-aarskortholdere/  


Når du henvender dig til Givskud Zoo’s kundeservice eller kommunikerer med Givskud Zoo i anden sammenhæng, indsamler og behandles de oplysninger, som du afgiver med henblik på at behandle din henvendelse til kundeservice. Oplysningerne behandles så vidt muligt i anonymiseret form og kun i et omfang nødvendigt for, at imødekomme dit behov. Du opfordres til ikke at afgive følsomme oplysninger til kundeservice. (Databeskyttelsesforordningens Art 6 stk. 1 litra f)

 

Såfremt du deltager i gruppeaktiviteter i Givskud Zoo, kan Givskud Zoo spørge ind til eventuelle allergier og andre helbredsoplysninger. Oplysningerne behandles så vidt muligt i anonymiseret form og kun i et omfang nødvendigt for, at imødekomme dit behov og beskytte din vitale interesse. Disse oplysninger slettes efter arrangementets afholdelse. Databeskyttelsesforordningens Art 9 stk. 2 litra c)

   

De omhandlede personoplysninger ved køb af events og arrangementer hos Givskud Zoo vil blive lagret i vores Bookingsystem i 5 år med henblik på, at sikre dig bedst mulig kundeservice ved dine efterfølgende besøg i Givskud Zoo. 

 

Såfremt der måtte forekomme ændringer i relation til omfanget eller formålet med vores behandling af dine personoplysninger, vil vi naturligvis altid informere dig herom. 

 

 

3. INDHENTELSE AF PERSONOPLYSNINGER, OVERNATTENDE Givskud Zoo – Danhostel  

Givskud Zoo behandler en række oplysninger om dig i forbindelse med overnatning på Danhostel. Disse oplysninger omhandler navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, og betalingsoplysninger. Formålet med indhentelsen er, at opfylde den indgåede kontrakt og betaling i relation til opfyldelsen af dit køb.

(Databeskyttelsesforordningens Art 6 stk. 1 litra b)

Vi indhenter kun personoplysninger om dig, som er nødvendige for at gennemføre den ønskede handling. 

 

Givskud Zoo - Danhostel indhentelse af personoplysninger fra dig vil blive tilrettelagt således, at omfanget heraf begrænses til det minimum, som er nødvendigt for at tilbyde dig den af Givskud Zoo’s tilbudte ydelse.  

 

De omhandlede personoplysninger vil blive behandlet i forbindelse med afviklingen af den enkelte ordre, hvorefter disse vil blive lagret i vores bogføringskartotek i 5 år med henblik på at overholde Bogføringslovens dokumentationskrav. 

 

Øvrige oplysninger, som ikke falder under bogføringsloven, vil kun blive opbevaret i det tidsrum, som er nødvendigt med henblik på varetagelsen af behandlingens formål.                      

Såfremt der måtte forekomme ændringer i relation til omfanget eller formålet med vores behandling af dine personoplysninger, vil vi naturligvis altid informere dig herom. 



4. PERSONOPLYSNINGER - ANSØGERE

Givskud Zoo behandler en række oplysninger om dig i forbindelse med din ansøgning om en stilling hos os. (Databeskyttelsesforordningens Art 6 stk. 1 litra f)

 

Uopfordrede ansøgninger:

 

Uopfordrede ansøgninger gemmes ikke i Givskud Zoo. I forbindelse med afslag på ansøgning anmoder vi eventuel om samtykke til at gemme din ansøgning i et år. Vi gemmer kun din ansøgning hvis vi modtager svarmail inden 14 retur med teksten: ”Jeg giver hermed lov til, at Givskud Zoo gemmer min ansøgning i et år”. Efter 14 dage slettes ansøgningen hvis samtykke ikke er modtaget.

 

Ansøgninger via vores online rekrutteringssystem:

 

Når du indsender en ansøgning til sæsonjob eller interessetilkendegivelse til Givskud Zoo, registreres dine personlige data i vores onlinebaserede rekrutteringssystem. Kandidater kan ansøge om en bestemt ledig stilling eller lægge deres data ind i rekrutteringssystemet. Oplysninger om ansøgeren gemmes i en database. Medarbejdere i ansættelsesudvalget i Givskud Zoo gennemgår efterfølgende ansøgningerne.

Dine personlige oplysninger vil ikke blive videregivet til uautoriserede parter. Dine personlige data kan overføres indenfor Givskud Zoo eller til tredjemand, der handler på Givskud Zoo's vegne fx rekrutteringsbureau.

Ansøgninger gemmes i det online rekrutteringssystem indtil stillingen er besat og herefter i 6 måneder. Rekruteringssystem udsender automatisk mail om eventuel accept i yderligere 6 måneder, modtages det ikke slettes oplysningerne.  Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte os ved at sende en e-mail til info@givskudzoo.dk.


5. MARKEDSFØRING, NYHEDSBREVE OG COOKIES
Hvis du har givet samtykke hertil, vil Givskud Zoo sende dig e-mails og nyhedsbreve med information om nyheder, aktuelle tilbud, events og kampagner. 
Hvis du ikke længere ønsker at modtage e-mails og nyhedsbreve, kan du til enhver tid afmelde nyhedsbreve ved at kontakte info@givskudzoo.dk eller benytte ”afmeld nyhedsbrev” nederst i nyhedsbrevet.
Brugen af dine personoplysninger til fremsendelse af markedsføringsmateriale finder kun sted, hvis du forinden har givet dit udtrykkelige samtykke


6. DINE RETTIGHEDER
I forbindelse med behandlingen af dine personoplysninger vil du ved henvendelse til Givskud Zoo have mulighed for at udøve følgende rettigheder:

A) Ret til at få indsigt i de indhentede oplysninger 
B) Ret til at få berigtiget de indhentede oplysninger 
C) Ret til at få begrænset behandlingen af de indhentede oplysninger
D) Ret til at få slettet de indhentede oplysninger
E) Ret til at få udleveret dine oplysninger

 

Henvendelse, uanset om der er tale om behandling af oplysninger hos Givskud Zoo, skal ske ved brug af følgende kontaktoplysninger:


GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA S/I
Løveparkvej 3
Givskud
7323 Give
E-mail: tl@givskudzoo.dk
Tlf.nr.: +45 75 73 02 22
Kontaktperson: Økonomichef Torben Lund
CVR-nr.: 75 31 82 19

 


7. KLAGE
Såfremt du måtte have indvendinger mod den foretagne behandling, vil du have mulighed for at indgive klage herom til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K, Tlf.nr.: 33193200, e-mail: dt@datatilsynet.dk

 

 

De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
Isis Godadgang Daza Eaza Waza Findsmiley Topattraktioner
Vores hjemmeside bruger cookies. Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.