Dagens programI dag lukket
GIVSKUD ZOOs persondatapolitik for årskortholdere

Persondatapolitik for årskortholdere

Senest opdateret 19.12.2018

SAMTYKKEERKLÆRING OM ÅRSKORT i DSI Givskud Zoo – Zootopia



Denne side omhandler behandling af portrætfoto i forbindelse med udstedelse af årskort i GIVSKUD ZOO, videregivelse af oplysninger til årskortsamarbejdspartnere samt information om, hvordan oplysninger gemmes efter udløb på årskortet.

 

Ved køb af årskort på webshoppen på givskudzoo.dk registrerer du selv navn, adresse, postnr. fødselsdato, e-mail og vedhæfter billede.
Registreringen er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt, som du er part i gennem køb af årskortet, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b.

 

Du giver med din afkrydsning samtykke til, at GIVSKUD ZOO i forbindelse med udstedelse af årskort må indhente og behandle portrætfotoet og videregive oplysning om årskortets gyldighedsperiode til samarbejdspartnere.
Formålet med samtykket er, at GIVSKUD ZOO kan udstede årskort til identifikation af dig og videregive dine personoplysninger som årskortholder til samarbejdspartnere om kortets gyldighed til gratis besøg. 

 

Personoplysninger ved køb af årskort hos GIVSKUD ZOO vil blive lagret i vores eget årskortsystem, både mens kortet er gyldigt samt i 12 måneder efter årskortets udløb. Det er med henblik på at sikre dig den bedst mulige kundeservice ved efterfølgende genkøb af årskort i GIVSKUD ZOO.

 

Årskortdata overføres til en fælles API via en ekstern samarbejdspartner. Kun årskortets gyldighed er tilgængelig for de fire samarbejdspartnere Odense Zoo, Aalborg Zoo, Ree Park og Jesperhus Blomsterpark ved scanning af dit årskort.  



Ved køb af årskort accepterer du:

Jeg er orienteret om, at jeg ved henvendelse til GIVSKUD ZOO har mulighed for at udøve følgende rettigheder: 

 

  • Ret til at få indsigt i de indhentede oplysninger 
  • Ret til at få berigtiget de indhentede oplysninger 
  • Ret til at få overført de indhentede oplysninger i et læsbart format  
  • Ret til at få slettet de indhentede oplysninger 

 

Jeg er bekendt med, at afgivelsen af dette samtykke er frivilligt, ligesom samtykket til enhver tid vil kunne tilbagekaldes ved henvendelse til GIVSKUD ZOO.
Jeg er indforstået med, at GIVSKUD ZOO ikke kan udstede årskort uden mit samtykke.
Jeg er også indforstået med, at såfremt jeg ikke ønsker at give samtykke jævnfør ovenfor eller senere tilbagekalder mit samtykke, vil konsekvensen være, at jeg ikke kan købe årskort, at allerede udstedte årskort inddrages, og mine personoplysninger straks slettes. GIVSKUD ZOO yder ikke i refusion i forbindelse hermed. 



 

Tilbagekaldelse og øvrige henvendelser kan adresseres til nedenstående: 

DSI Givskud Zoo - Zootopia

Løveparkvej 3 - Givskud

7323 Give

E-mail: info@givskudzoo.dk

Tlf.nr.: + 45 75 73 02 22 (telefontid fra kl. 9.00-15.00)

Kontaktperson: Økonomichef Torben Lund

CVR-nr. 75 31 82 19

 


Klage over GIVSKUD ZOOs persondatabehandling kan ske til:

Datatilsynet
Borgergade 28, 5
1300 København K,
E-mail dt@datatilsynet.dk
Tlf.nr.: +45 33 19 32 00



Opsummering:

A.      
GIVSKUD ZOO indsamler, lagrer og bearbejder oplysninger om navn, adresse, foto, e-mailadresse, telefonnummer og fødselsdato på medlemmer af GIVSKUD ZOO Årskort.

B.      
GIVSKUD ZOO registrerer derudover oplysninger om medlemmers besøg i parken inden for kortets gyldighedsperiode til brug for inddeling i kategorier og for at sikre mod et eventuelt misbrug af årskortet. Derudover udveksles overordnede besøgstal med årskortsamarbejdspartnere.

C.      
I forbindelse med at et årskort tages i brug, tager GIVSKUD ZOO et portrætfoto af kortholderen. Fotoet, der alene vil blive brugt af GIVSKUD ZOO i forbindelse med adgangskontrol, vil blive gemt i en database. Ved besøg i parken bliver fotoet vist på en skærm, der kun er synlig for kontrolløren ved indgangen.

D.      
GIVSKUD ZOO lægger stor vægt på, at alle personoplysninger behandles fortroligt, og at oplysningerne kun behandles af medarbejdere, der er instrueret i, hvordan personoplysninger skal behandles for at undgå, at oplysningerne tilintetgøres eller kommer uvedkommende i hænde. Alle data er opbevaret i en database, der kræver adgangskode for at kunne tilgås.

E.       
Som medlem af GIVSKUD ZOO Årskort vil man modtage en række gode tilbud og fordele fra GIVSKUD ZOOs samarbejdspartnere. GIVSKUD ZOO samarbejder primært med virksomheder inden for forlystelses-, restaurations-, legetøjs-, finansierings-, og underholdningsbranchen. Medlemmerne kan til en hver tid se en oversigt over GIVSKUD ZOOs samarbejdspartnere på www.givskudzoo.dk/aarskort. Det vil altid være GIVSKUD ZOO, der udsender tilbuddene på vegne af vores samarbejdspartnere. Hvis ikke medlemmet ønsker at modtage information om tilbud og fordele udsendt af GIVSKUD ZOO på vegne af samarbejdsvirksomhederne, kan medlemmet framelde sig dette ved at rette henvendelse GIVSKUD ZOO pr. brev eller pr. mail på aarskort@givskudzoo.dk.

F.       
GIVSKUD ZOO forbeholder sig ret til at foretage brevfletning af data på personer, som bor på samme adresse. På den måde undgås det, at man i en familie, hvor alle har årskort, modtager for eksempel fire breve, men i stedet modtager kun ét brev, hvor alle oplysninger er samlet.

G.     
GIVSKUD ZOO sikrer den nødvendige ajourføring af de opbevarede oplysninger, så personoplysningerne ikke bliver opbevaret længere end nødvendigt. Ved ophør af et medlemskab vil alle det pågældende medlems personoplysninger blive sat i bero. Senest 24 måneder efter at medlemskabet er ophørt, vil medlemmets personoplysninger blive slettet.

H.      
Medlemmer af GIVSKUD ZOO Årskort har ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger GIVSKUD ZOO behandler om dem, og til hvilket formål oplysningerne behandles. Medlemmerne har endvidere ret til at gøre indsigelse mod, at oplysningerne behandles og ret til at kræve berigtigelse, sletning eller blokering af oplysninger, der er urigtige, vildledende eller på lignende måde behandlet i strid med lovgivningen. Medlemmer, der ønsker at benytte sig af disse rettigheder, kan rette henvendelse til GIVSKUD ZOO.

De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
Isis Godadgang Daza Eaza Waza Findsmiley Topattraktioner
Vores hjemmeside bruger cookies. Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.