Dagens programI dag lukket
Verden på dinsaurernes tid

Verden på dinsaurernes tid

Gå i dinosaurernes fodspor i tidsperioderne trias, jura og kridt og bliv klogere på, hvordan dinosaurerne levede.


GIVSKUD ZOO har flere end 25 dinosaurarter og 40 individer i fuld størrelse herunder en Agentinosaurus med en længde på 40 meter. Men hvordan kunne et landlevende pattedyr overhovedet blive så stort? På denne tur snakker vi om, hvordan jorden forandrede sig i de tre tidsperioder trias, jura og kridt. Vi kommer også ind på, hvordan dinosaurerne udviklede sig for at tilpasse sig forandringerne. Vi taler om, hvordan rovdyr og planteædere kæmpede for at overleve, ligesom dyr gør det i dag.


Fællesmål:

Natur/teknologi efter 4. klasse - Undersøgelse - Naturen lokalt og globalt
Eleven kan undersøge dyr og planters tilpasninger til naturen
Eleven har viden om dyr og planters levesteder og livsbetingelser

Natur/teknologi efter 6. klasse - Natur og miljø - Natur og miljø
Eleven kan fortælle om livets udvikling
Eleven har viden om hovedtræk af livets udvikling


Læringsmål:

Eleverne har viden om dinosaurernes udvikling, herunder hvorfor de gik til grunde

Eleverne kan fortælle om, hvordan rovdinosaurer og planteædende dinosaurer var tilpasset deres levevis


Målgruppe:
Mellemtrin (3.-6. kl.)

Varighed:
60 min.

Tidsrum (i åbningssæson):
Kl. 10:30-15:00

Tidsrum (udenfor åbningssæson):
Kl. 9:00-15:00

Tid på året:
I åbningssæsonen (ca. april-oktober)
Udenfor åbningssæsonen (ca. november-marts)



Før- og efterarbejde:

Efterarbejde i parken

Undervisningsaktivitet: I åbningssæsonen kan I besøge en camp midt i området med dinosaurer. Her kan I afdække et helt dinosaurskelet og finde ud af, hvad det er for en dinosaur, der gemmer sig i sandet. I kan også være heldige at finde rigtige fossiler i kalk fra Faxe kalkbrud. Del eventuelt klassen i to og lad eleverne prøve de to aktiviteter på skift. Husk at fortælle at arkæologer arbejder med stor forsigtighed for ikke at beskadige de fossiler, de er på jagt efter.

De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
Isis Godadgang Daza Eaza Waza Findsmiley Topattraktioner
Vores hjemmeside bruger cookies. Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.