Dagens programI dag 10-17
Far, mor og børn i dyreverdenen

Far, mor og børn i dyreverdenen

En dværgflodhesteunge ser aldrig sin far, mens en zebramangustunge altid er omgivet af en storfamilie. Lær om dyrenes levevis og familieforhold.


Zebramangustere er små dyr, der har svært ved at forsvare sig, når de er alene. Derfor holder familien altid sammen, og alle hjælper med at få et enkelt kuld unger på benene. Dværgflodhestene derimod lever alene og kommer kun sammen i parringstiden, hvorefter der går to år, før hannen og hunnen ses igen. Hos berberaberne har ungerne en anden farve end de voksne, så de ældste aber ved, hvem af de skrigende unger, der egentlig har brug for omsorg.

På denne tur møder I de afrikanske dyrearter zebramangust, dværgflodhest og berberabe, og vi snakker om, hvordan dyrene lever sammen. I bliver også klogere på, hvorfor netop disse familieforhold fremmer dyrenes overlevelse. 


Fællesmål:

Natur/teknologi efter 2. klasse - Perspektivering - Perspektivering i naturfag
Eleven kan relatere viden fra natur/teknologi til sig selv og det nære område
Eleven har viden om natur og teknologi i det nære


Læringsmål:

Eleverne kan fortælle om forskellige dyrearter, og om hvordan medlemmer af arten lever sammen
Eleverne kan sammenligne deres egne familieforhold med familieforhold i dyreverdenen


Målgruppe:
Indskoling (0.-2. kl.)

Varighed:
60 min.

Tidsrum (i åbningssæson):
Kl. 10:30-15:00

Tid på året:
I åbningssæsonen (ca. april-oktober)


De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
Isis Godadgang Daza Eaza Waza Findsmiley Topattraktioner
Vores hjemmeside bruger cookies. Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.