Prøv at fodre og skovle møg ved de asiatiske elefanter. Det giver indblik i en dyrepassers arbejdsdag, og I får samtidig en masse spændende viden om elefanter fra både Afrika og Asien.
Størstedelen af en dyrepassers arbejdsdag går med at gøre rent i stalde og på udearealer. En anden vigtig opgave er at sørge for, at dyrene får den rette kost. Som "Elefantdyrepasser for en dag" skal I prøve at gøre rent ved og lægger foder ud til de asiatiske elefanter i deres ude-anlæg. Der er meget møg efter blot en enkelt dag, og der er brug for alles hjælp.
Med udgangspunkt i en elefantlort får vi en snak om, hvad elefanterne i GIVSKUD ZOO spiser, og hvordan de lever i naturen. I får også mulighed for at undersøge en elefanttand og røre ved et elefantøre, og vi snakker om, hvordan elefanterne er tilpasset deres levesteder i henholdsvis Asien og Afrika.
Eleverne får praktisk erfaring med at passe dyr.
Eleverne kan fortælle om elefanternes levevis, og om hvordan de er tilpasset levestederne i henholdsvis Asien og Afrika.